Artikel top billede

Bredt flertal bag forbud mod hemmelige jobkarteller

Et bredt flertal i Folketinget finder sammen om en betænkning til en lov, der skal forbyde de hemmelige jobkarteller. Ministeren har måtte give sig på flere punkter.

Senere i dag fremlægges en fælles betænkning til det lovforslag, regeringen præsenterede tidligere på året.

Der er skrevet en lang række ændringer ind, oplyser arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov fra Socialdemokraterne.

Han oplyser endvidere, at udover Socialdemokraterne har SF, Radikale og Dansk Folkeparti tilkendegivet, at de vil støtte det nye forslag.

Blandt de ændringer, der er føjet ind, er, at der kun skal være en overgangsperiode på et år for de hemmelige aftaler.

Altså ikke fem år, som beskæftigelsesministeren mente, at Grundloven foreskrev.

Desuden bliver der ikke frit slag indenfor vikarbranchen, der i det oprindelig forslag var helt undtaget forbuddet mod at lave hemmelige aftaler.

"Der er flere ting, der bliver skrevet ind i fortolkningen af loven. Der er tale om en stramning," siger Thomas Adelskov.

Ordføreren forklarer, at der fortsat forhandles, men at det er højst usandsynligt, at forhandlingerne skulle bryde sammen.

Politisk punktum

Dermed lader der til at blive sat et politisk punktum i den langstrakte sag om hemmelige jobkarteller.

Sagen startede helt tilbage i 2004, da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen sagde, at han ville aftalerne til livs.

Siden har blandt andre Computerworld afsløret mange hemmelige aftaler i it-branchen.

Ministeren fremlagde da også i 2007 et lovforslag, der skulle aftaler til livs.

Men efter massiv kritik fra fagforeninger trak Dansk Folkeparti støtten til ministerens forslag, og det blev trukket tilbage.

Det er derfor det andet lovforslag, regeringen fremlægger i den juridisk indviklede sag.

Regeringen fik kritik fra Advokatrådet og andre jurister, der mente, at det oprindelige lovforslag ikke ville have den ønskede effekt.

Forslaget mødte også politisk modstand, især da ministeren i et notat fremførte, at Grundloven beskyttede de hemmelige aftaler i fem år.

Men nu har oppositionen øjensynligt fået forhandlet en række stramninger og ændringer på plads.

Dermed kan man forvente politisk ro i sagen.

På den juridiske front kæmper fagforeningen Prosa dog fortsat mod IBM.

Den sag forventes afsluttet inden årsskiftet.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Test Engineer

Formpipe Software A/S

Market Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere