Afløser til digital signatur er lige rundt om hjørnet

Den digitale signatur skal gøres mere sikker og mere anvendelig. Arbejdet er i fuld gang, og beslutningen om fremtidens løsning tages inden for de næste tre uger.

Artikel top billede

En digital signatur i version 2.0 er lige på trapperne.

Løsningen adskiller sig fra den eksisterende løsning på to afgørende punkter.

Der skal tilføjes et fysisk lag af sikkerhed mellem brugerne og tjenesterne, og så skal løsningen kunne anvendes til flere typer tjenester, end den digitale signatur kan i dag.

"Der sigtes både mod en offentlig signatur og en netbanksløsning, altså en fremtidssikring af den digitale signatur" lyder det fra Søren Winge, der er pressechef i PBS. "Kongstanken er at have en fælles platform."

"Der er ikke et akut behov for at afløse den digitale signatur, men det handler om at være på forkant med fremtiden," siger Søren Winge.

"Dette skridt skal bygge muren højere overfor dem, der ønsker at trænge ind."

På opløbsstrækningen

Der er endnu ikke taget endelig stilling til, hvilken model man vil anvende, men afgørelsen falder indenfor ganske kort tid.

"Vi er på opløbsstrækningen i forhold til de sidste bud,” fortæller Søren Winge til Computerworld. "Og vi skal træffe en beslutning inden for tre uger."

I øjeblikket er parterne ved at finde den rigtige teknologi, der kan bære løsningerne, og de ønsker ikke at gå dybere ind i overvejelserne, men oplyser, at der bliver om et ekstra fysisk lag sikkerhed.

Sms eller kortlæser

Den nye løsning adskiller sig fra den model, som vi har i dag, ved at tilføje et ekstra niveau af sikkerhed.

Dette niveau kommer til at blive en fysisk enhed eller anden form for to-faktor-sikkerhed.

Man kunne forestille sig en kortlæser, et skrabelodssystem eller en ekstra sikkerhedskode, der genereres som en sms-besked via en mobiltelefon.

Danske brugere skal således berede sig på, at have en ekstra enhed på skrivebordet for at få adgang til nettets personfølsomme websider.

"Det er stadig for tidligt at sige hvilken løsning, der vælges," siger Søren Winge. "Men det bliver en løsning, der på sigt skal tilføje den digitale signatur endnu en mur af sikkerhed."

Målsætningen for løsningen, der er blandt andet er udarbejdet i et samarbejde mellem PBS og TDC har også været, at modellen skal være anvendelig til en bred vifte af tjenester som eksempelvis netbank og offentlige tjenester.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job