Hovedhistorier fra avisen Computerworld fredag 6. juni

Lars Underbjerg har Danmarks ­hårdeste it-job. Storbyerne løber med it-væksten. Vejen fra nørd til forretningschef. Fem eksperter skal åbne standarderne. Sådan styrer du din topchef.

Artikel top billede

Lars Underbjerg har Danmarks ­hårdeste it-job

Kriminalassistent Lars Underbjerg gennemser dagligt 70 til 100 hjemmesider, der mistænkes for at indeholde børneporno. Samtidig vil justitsminister Lene Espersen stramme lovgivningen, så det fremover også bliver strafbart at surfe på websteder, der indeholder børneporno.
(Forside, leder side 4 + 16-17)

Storbyerne løber med it-væksten

Tal fra Danmarks Statistik viser, at it-jobvæksten er væsentligt større i storbyerne end i resten af landet. Eksperter peger på storbyens universiteter, højere kundekoncentration og mentalitets-forskelle som forklaring på det skæve it-Danmark. Computerworld har besøgt udvalgte it-virksomheder i Vejle og Esbjerg.
(Side 8-10)

Vejen fra nørd til forretningschef

Ofte bliver personer med teknologisk baggrund udnævnt til chefer og opdager, at de mangler det nødvendige helikopterperspektiv. Det gjaldt også for direktør for forretningsudvikling hos ProActive, Gorm Priem, men en executive master gjorde ham skarp på kombinationen af teknologi og forretningsudvikling.
(Side 12)

Privat EPJ

Elektroniske patientjournaler i privat regi dukker op på internettet. De kan blive konkurrenter til sundhedsvæsenernes egne, forsinkede initiativer.
(Side 14)

Sådan vil eksperter bruge tre milliarder kroner på e-velfærd

Nedsæt et e-velfærdscenter, invester i selv-betjeningsløsninger og undertøj med sensorer. Sådan lyder eksperternes bud på at bruge tre milliarder kroner på e-velfærd.
(Side 18 + 20)

Trådløs sporing får dig med flyet til tiden

Et projekt i Kastrup Lufthavn skal hjælpe de rejsende med at nå flyet. Bluetooth og RFID er teknologierne bag, og på længere sigt kan det blive en fast del af at flyve. (Side 22-23)

Fem eksperter skal åbne standarderne

Regeringen har udpeget fem format-eksperter til at vurdere de tekniske og juridiske konsekvenser af to åbne dokument-standarder i den offentlige sektor. Microsoft frygter, at panelet er for open source-venligt i vurderingen af selskabets OOXML-format.
(Side 24-26)

Mobilen bliver indgang til al kommunikation

I fremtiden kan selve IP-telefonen forsvinde, efterhånden som flere foretrækker at bruge mobilt udstyr til al kommunikation. Men den grundlæggende omstillingsfunktion vil fortsat være IP-baseret.
(Side 28, 30 og 32)

Sådan fik SOA løftet Air Canadas bonusprogram

Da Air Canada udskilte bonusordningen Aeroplan i et selvstændigt selskab stod det over for en række udfordringer. En gennemtænkt SOA-løsning har gjort det lettere at tilføje nye partnere med nye muligheder for at optjene flykilometer.
(Side 38-39)

Sådan styrer du din topchef

CIO’ens største udfordring er at få topledelsen sporet ind på it-organisationens styrker. Computerworld bringer en række gode råd fra Gartner, der har forsøgt at lave en formular, der viser, hvordan du styrer din CEO.
(Side 41)

Maskiningeniør skal passe Milestones marketing-maskine

Jens Taarnskov begyndte sin karriere med at udvikle apparater. Siden kom han på bedre tanker og tog en HD i afsætning. Nu får han ansvaret for at markedsføre Milestone Systems overvågningsløsninger.
(Side 44)

Læser du ikke avisen? Klik her for et godt tilbud på Computerworlds ugentlige avis med dybdeborende, perspektiverende og dagsordensættende journalistik ... hvis du vil noget med it.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra QNAP

    Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

    QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

    Banedanmark

    Contract Manager

    Københavnsområdet

    Octocube Games ApS

    CIFI Developer

    Region Sjælland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Netværksspecialist med indsigt i C2 systemer til opbygningen af Forsvarets anti-drone-program

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Erfaren VMware systemadministrator til kritisk serverinfrastruktur

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job