Sådan finder Computerworld de bedste


Publiceret d. 26. juni 2008 kl. 10.00


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Top100 logo stort
Læs meget mere på Magasinet Top 100s website:

www.cw.dk/top100

Danmarks bedste overblik over it-branchen.

Så enkelt kan man betegne Top 100-magasinet, der udgives for 13. år i træk.

I magasinet kåres blandt andet Danmarks bedste it-virksomhed og Danmarks hurtigst voksende it-virksomhed.

Bag kåringen og de mange toplister ligger en grundig analyse af et omfattende talmateriale.

Bruttolisten udgør samtlige it-firmaer i it-brancheguiden med en omsætning over 20 millioner kroner, svarende til godt 500 firmaer.

Bygger på regnskabstal
De tal, der danner baggrund for tabellerne i Top 100-magasinet, er offentliggjorte regnskabstal indhentet fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Alle selskaber har imidlertid ikke pligt til at oplyse særlige poster i årsregnskabet.

Når enkelte leverandører, som burde have været med, ikke er det, hænger det sammen med, at Computerworld ikke har kunnet få adgang til retvisende oplysninger om selskabernes nøgletal.

Enten fordi det ikke været muligt at fremskaffe de relevante regnskabstal, eller fordi de udleverede tal ikke var brugbare.

Endelig har Computerworld valgt at estimere omsætningen for en række markante it-virksomheder, der ikke offentliggør omsætningstal af konkurrencehensyn.

Afprøvet metode
Danmarks bedste it-firmaer bliver rangeret på baggrund af et summen af placeringerne på fire udvalgte målepunkter:

Det vil sige, desto lavere score, desto bedre. En score på fire er det bedst mulige - den vil være udtryk for at firmaet har de bedste regnskabstal på følgende fire parametre:

- vækst i omsætning
- afkastningsgrad
- overskudsgrad
- effektivitetsgrad defineret som omsætning per ansat.

Det er niende år i træk, at Computerworld bruger modellen, og den bliver jævnligt efterset, justeret og godkendt af uafhængige regnskabseksperter.

Enkelte virksomheder optræder på listen over de største it-selskaber, men er ikke med på listen over landets dygtigste på trods af fremragende regnskabstal.

Virksomheder, hvor Computerworld har måtte estimere tal, deltager ikke i konkurrencen om Danmarks bedste it-virksomhed.

Branchesegmenter giver overblik
Magasinet giver ikke kun overblikket over de bedste, største og hurtigste i hele it-branchen.

For at give et mere nuanceret billeder af netop det segment i it-branchen du tilhører, har vi hele 13 deltabeller i de fire sektioner: Hardware, Software, Service og Afsætning.

Computerworld kårer således udover Danmarks bedste it-virksomhed også de bedste virksomheder i de 13 branchesegmenter.

Kåringen sker efter de samme kriterier som for hele branchen.

De virksomheder, hvor omsætningen er estimeret, er også med på listerne, men bliver ikke sammenlignet med de andre firmaer og bliver placeret i bunden af tabellerne.

Redaktionen har bestræbt sig på at få it-virksomhederne placeret i de rigtige kategorier og har vurderet hvert enkelt selskab nøje.

Grænsen mellem, hvad der eksempelvis er et konsulenthus og en systemintegrator, er imidlertid flydende og afhænger meget af den enkelte persons opfattelse af markedet og vurdering.

Som tommelfingerregel har redaktionen placeret selskabet efter, hvor størstedelen af dets omsætning stammer fra.

Såfremt du mener, at Computerworld har overset selskaber eller placeret nogle forkert, hører vi gerne fra dig, så vi kan rette op på miseren i næste års udgave af Computerworld Top 100.



Alle artikler om:
Top 100 2008


Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (1) | læs »





 
White papers
I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

Cloud computing er i løbet af de sidste 18 måneder blevet det mest omtalte emne i it-branchen....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.