Artikel top billede

Danware skifter navn - dropper Danware

Danware dropper sit navn og tager i stedet navn efter sit hovedprodukt. Navneskiftet falder sammen med nyt million-opkøb. "Vi skal lede markedet," lyder det fra direktør Kurt Bager.

Danware Data skifter navn og dropper Danware-navnet.

I stedet ændrer selskabet - der er ejet af det børsnoterede holding-selskab Danware - navn til Netop A/S og tager dermed navn efter hovedproduktet, fjernbetjenings-løsningen, der netop hedder Netop.

Danware-direktør Kurt Bager, har du været ved numerolog?

”Haha, nej det har jeg ikke. Men Netop er et meget stærkt brand, som folk ude i verden kender, mens der ikke er ret mange, der kender Danware. Og derfor synes vi, at vi lige så godt kunne kaldet barnet det, som det hedder," siger Kurt Bager, administrerende direktør i Danware, til Computerworld.

Køber firma for 42 millioner

Navneskiftet falder sammen med Danwares opkøb af det schweiziske selskab GenevaLogic, som udvikler interaktive systemer til uddannelses-området.

"GenevaLogic er dobbelt så store som os på uddannelses-området, og jeg tror, at vi kun har set et hjørne af dette område indtil videre," siger Kurt Bager, der har meget store forventninger til vækst-potentialet i uddannelses-sektoren.

Danware - nu Netop - lægger 42,5 millioner kroner på bordet for selskabet, der beskæftiger godt 40 medarbejdere.

Samtidig har selskabet netop indgået en større distributions-aftale med Medianet Innovations, som Kurt Bager betegner som "super-spændende."

"Under det hele ligger jo noget med remote, som fortsat er det område, som vi har fokus på. Vi har en ambition om, at vi vil lede hele markedet for remote," siger Kurt Bager.

Det betyder, at Danware/Netop fortsat er på udkig efter interessante opkøbs-emner, siger han.

Kurt Bager har dog ingen konkrete emner i kikkerten.

"Nu skal vi først og fremmest have samlet tingene. Men jeg er fortsat åben og opportunistisk over for produkter, der passer ind i vores strategi om at lede markedet for remote," siger han.

Problemfyldt farvand

Danware har længe skrantet og været i problemer, som du kan læse mere om her. Skylden har i høj grad ligget på det manglende salg, har analysen været.

Det fik i vinter stifter og mangeårig direktør Peter Grøndahl til at trække sig fra posten efter et regulært katastrofe-regnskab.

Ind kom i stedet Kurt Bager, der er tidligere direktør i EMC, som han forlod i i oktober 2007.

Også et andet af de 'gamle' danske it-selskaber skiftede fornylig navn. Det skete, da WM-data skiftede navn efter 40 år som WM-data.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere