ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Årsagen er den negative holdning til styresystemet, der påvirker dets indførelse i virksomheder.
Forskningsrapporten, der er udarbejdet af analytikere fra Sanford C. Bernstein, kommer også med et gæt på lanceringsdatoen for den næste version af Windows, som har kodenavnet Windows 7.
Man forventer, at Windows 7 bliver udsendt i andet kvartal af 2010.
I rapporten har analytikerne Charles J. Di Bona, Maureen Murphy og Marial A Hardi sænket deres forventninger til Microsofts indtjening med 235 millioner kroner for regnskabsåret 2008 og 1,9 milliarder kroner for regnskabsåret 2009.
Revideringen for 2008 har ikke påvirket virksomhedens forventede fortjeneste på 9,18 kroner per aktie for året, men det har sænket forventningen for 2009 til 10,43 kroner fra 10,58 kroner.
Støtten til Vista falder
"Støtten til Vista er faldet på tværs af alle virksomheds-størrelser og -typer, og som konsekvens ser vistas cyklus ud til at være noget mindre robust end vores forrige undersøgelse viste," lyder det i rapporten.
Den væsentligste faktor har været "overvældende dårlig omtale" for Vista, især omkring licenshavernes mulighed for at nedgradere til XP fra Vista og virksomhedernes mulighed for at skippe Vista til fordel for Windows 7.
Muligheden for nedgradering har været særligt problemfyldt for Microsoft, som i nogle tilfælde har været nødt til at udvide salgsperioden for XP på grund af kundeefterspørgsel.
Den negative omtale har efterladt virksomhederne med en opfattelse af, at der ikke er nogen grund til at opgradere, lyder i det rapporten.
Fortsættes ...



