Sander vil undgå myter om standard-udvalg

Videnskabsministeriet vil undgå mytedannelser om sammensætningen af det uvildige åben standard-udvalg. Derfor holder man flere oplysninger hemmelige.

Artikel top billede

Navnene på bruttolisten af personer til standard-udvalget holdes tæt ind til kroppen for at undgå mytedannelser.

"Der kan forventes kritik af kvaliteten af tredjeparts konklusioner fra den aktør, som ikke er tilfreds".

Sådan skriver videnskabs-minister Helge Sanders (V) spindoktor, Allan Boldt, i en intern mail til en række embedsmænd angående det ekspert-udvalg, der skal undersøge implementeringen af dokument-standarderne ODF og OOXML i det offentlige Danmark.

Baggrunden for rundskrivningen er hvilke oplysninger, der skal gives om de uvildige medlemmers kompetencer, når de skal præsenteres for offentligheden.

Videnskabsministeriet er altså bevidst om, at nedsættelsen af den såkaldte uvildige tredjepart berører man et meget følsomt og debatteret emne.

Der har da også været stor debat om de fem personer, der i sidste ende endte i udvalget.

Blandt andre har direktør Per Andersen fra analysehuset IDC været ude og kritisere sammensætningen af udvalget.

Også Microsoft har kritiseret udvalgets sammensætning.

Vil sikre anonymitet

Computerworld har derfor ønsket at søge aktindsigt i i blandt andet processen omkring udvælgelse af disse personer.

Men her lukker Videnskabsministeriet. Navnene på bruttolisten af personer til udvalget må ikke offentliggøres.

"Ministeriet finder det her afgørende, at man kan sikre de forslåede kandidater anonymitet, idet der ellers kan opstå mytedannelser om fravalg, eller at en person er 'kommet med på afbud'," skriver embedsmand og chefkonsulent Jesper Schaumburg-Müller fra Videnskabsministeriet i begrundelsen.

Med i udvalget kom juraprofessor med speciale i it, Mads Bryde Andersen , som formand for ekspert-udvalget samt professor Kim Viborg Andersen fra CBS' Center for anvendt it, formand for Foreningen af Kommunale it-chefer Jørgen Kristensen fra Egedal Kommune, professor Mogens Kühn Pedersen fra CBS' Institut for Informatik.

Også EF-dommer Bo Vesterdorf blev foreslået, men han afslog tilbuddet.

I stedet blev det lektor Jens Hørlück, som til daglig arbejder på Aarhus Universitet, hvor han forsker i it-økonomi, open source og projektledelse.

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Danoffice IT

Infrastructure Specialist

Københavnsområdet

Statens IT

AI-udviklere til Statens It

Københavnsområdet

STELLA CARE ApS

Frontend- og app-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job