Sådan undgår du åndsvage it-møder

Der er meget tid at spare, hvis man opstiller klare mål inden man holder et møde. Her får du gode råd til, hvordan du undgår de ofte både tidskrævende og irriterende ineffektive it-møder.

Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær

Du kender det sikkert alt for godt:

"Lad os holde et møde om det!"

Sådan lyder det ofte, når man egentlig ikke ved, hvad der skal ske, eller hvis man ikke har tid til at drøfte et problem lige nu.

Men det store problem ved møder er, at formålet simpelthen er uklart, forklarer kommunikationsrådgiver Kåre Thomsen fra Praktikon.

"Derfor er mødet i sin helhed noget rod. Folk taler om deres kæpheste fremfor at løse et specifikt problem," siger han.

En følgeeffekt er, at de forkerte ofte er indkaldt til mødet.

"Nogle sidder bare og venter, når der tales om noget, som ikke kommer dem ved. Andre er indkaldt, fordi de plejer at blive det," siger han.

Dermed bliver det et ufokuseret møde.

"Mødet mangler struktur og ledelse, og tiden overskrides. Når formålet ikke er klart, er der ingen fælles kurs. Der bliver ikke fulgt op, blandt andet fordi det er uklart, hvordan der skulle følges op," siger Kåre Thomsen.

Derfor er mødeledelses-eksperten væsentligste råd, at afgøre, hvad formålet med mødet er.

Speciel it-faldgrube

Det bakker uddannelseschef Thomas Christensen fra Lederne op om og tilføjer, at det allerførste, du skal afklare er, om mødet overhovedet er nødvendigt - for det er det langt fra altid.

Han forklarer, at nogle møder er beslutningsmøder, andre holdes for at høre forskellige ekspert-udsagn og andre igen er orienterende.

Et klart formål med mødet og en god forberedelse er den afgørende forudsætning for succes.

Thomas Christensen peger på en speciel faldgrube for it-chefer:

"De kan brænde så meget for deres område, at de lidt glemmer processen ved at holde et møde og dermed ikke får inddraget den viden, mødedeltagerne har med sig," siger han.

Eksperten vurderer, at der er meget tid at spare ved at holde effektive møder.

Læs: Fem gode råd til it-mødeledelse

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S