Fastprisprojekt koster Tietoenator Danmark millioner

Det koster TietoEnator i Danmark dyrt, at selskabet tegnede en fastpriskontrakt på udviklingen af fagforeningssystemet Modulus.

Artikel top billede

Det har kostet konsulenthuset TietoEnator dyrt, at selskabet gik med til at udvikle fagforeningsløsningen Modulus til en fast pris.

I 2007 faldt omsætningen med knap 90 millioner kroner og overskuddet med mere end 200 millioner.

"Fastprisprojektet løb tør for indtægter, så vi har måttet udvikle i 2008 for egen regning. Heldigvis er det selskabets eneste forretningsområde med problemer," fortæller Erik Hechmann, administrerende direktør, TietoEnator i Danmark.

Tilbagefakturering af millioner

Modulus havde oprindeligt 11 fagforeninger som kunder, men en af foreningerne har benyttet lejligheden til at trække sig fra projektet, hvilket oven i udvikling for egen regning har kostet TietoEnator et beløb i kompensation og tilbagefakturering af allerede opkrævede beløb.

Derudover har en "ændret vurdering af systemets kommercielle værdi" fået ledelsen til at nedskrive allerede aktiverede udviklingsomkostninger med 34 millioner kroner.

Alt i alt er regnskabet påvirket af "usædvanlige poster, engangsudgifter med videre på omkring 100 millioner kroner før skat."

Selv om der ses bort fra disse poster, har selskabets resultat "ikke levet op til forventningerne."

Direktør holder kortene tæt til kroppen

Hvor stort et millionbeløb, TietoEnator skal af med i erstatning, vil direktøren ikke ud med.

Han siger dog, at den overvejende del af den kæmpestore nedgang, selskabet har måttet notere sig fra 2006 til 2007, skyldes problemerne med Modulus.

"Men nu er de afsluttende system-test af Modulus ved at være færdige, og jeg forventer, at vi begynder implementeringen snart," siger Erik Hechmann.

Oven i alle problemerne har TietoEnator også haft store udgifter til overtagelsen af Ericssons IP Designcenter i Århus sammen med 86 ansatte.

Afdelingen skal fungere som en udviklingsafdeling for TietoEnator, og den har Ericsson som sin væsentligste kunde.

TietoEnators konkurrenter tæller IBM, CSC og mindre konsulenthuse som eksempelvis 7N.

Forventningerne til indeværende regnskabsår er, at omsætningen kommer tilbage på 2006-niveau, hvilket vil sige omkring 350 millioner kroner, og at bundlinjen ender med et "mindre overskud før skat."

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra QNAP

    Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

    QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job