Porno er en bombe under it-sikkerheden

Malware fra porno- og musiksites er et problem, som flere danske virksomheder ikke er opmærksomme på, viser en ny undersøgelse. IT- og Telestyrelsen opfordrer til, at firmaerne skrider til handling.

Artikel top billede

Det er nemt og effektivt at snige en virus ind på folks computer ved at forklæde den som en pornovideo med en berømt babe.

Først bliver man snydt for porno, film og musik – derefter bliver virksomhedens konto lænset.

En ren loose-loose-situation.

Det er den sørgelige virkelighed for et stigende antal virksomheder, der ikke har styr på sikkerheden, når medarbejderne surfer rundt på nettet.

En undersøgelse fra sikkerhedsselskabet Trend Micro viser, at 82 procent af små og mellemstore danske virksomheder føler, at der er styr på sikkerheden, når medarbejderne går på nettet.

Samme undersøgelse viser også, at mere end halvdelen af alle virksomheden ikke har noget imod, at medarbejderne surfer på porno-sites i arbejdstiden.

Og det er en farlig mangel på internet-politik ifølge Trend Micro, fordi porno-domænerne i flere tilfælde dækker over andet end nøgne mennesker i vovede positioner.

"Porno er et effektivt lokkemiddel, når internet-kriminelle vil bryde ind i en computer, fordi det er nemt og effektivt at snige en virus ind på folks computer ved at forklæde den som en hemmelig pornovideo med en berømt babe," forklarer sikkerhedsekspert Kim Lindberg i en pressemeddelelse fra Trend Micro.

Usikkerhed for fuld musik

Undersøgelsen med 60 danske virksomheder viser også, at 64 procent af de danske virksomheder slet ikke har nogen politik vedrørende, hvad deres medarbejdere må søge efter på nettet.

Det kan potentielt medføre, at sites med ulovlig musik og film bliver besøgt flittigt, selv om det i lighed med porno-hjemmesider også er et minefelt angående download af skadelig malware, der i værste tilfælde kan lænse firmaet for en mindre formue.

Det kunne være via et film-site, hvor folk bliver lovet en ny trailer, men samtidigt lige skal downloade et codec, som i virkeligheden er skadelig kode.

IT- og Telestyrelsen anbefaler risikovurdering

"Der er ingen tvivl om, at de kriminelle kun gør det for pengenes skyld. Vi har foretaget store undersøgelser i England, hvor tendensen er præcis den samme:

De mindre firmaer tror, de er sikre, men har ikke udformet nogen form politik omkring medarbejdernes surfen," lyder det fra Trend Micros europæiske marketingmanager, Paul Burke.

Han peger i denne sammenhæng på, at større virksomheder ofte er mere sikre, når det kommer til at lukke for de udefrakommende trusler i form af phishing-, hacker og virusforsøg.

"I de store virksomheder er der typisk flere it-eksperter, der kan rådgive medarbejderne om de optimale løsninger. I mindre virksomheder kan det i mange tilfælde være den administrerende direktør, der udstikker reglerne," forklarer Paul Burke til Computerworld.

Gode råd til virksomheden

Hos IT- og Telestyrelsen er kontorchef Flemming Faber fra IT-sikkerhed bekendt med problemstillingen angående de farlige sites.

"De mindre danske virksomheder skal derfor først og fremmest udforme en risikovurdering, der skal omhandle, hvad virksomheden vil tillade, og hvor dens fokusområder skal være," siger han til Computerworld.

Flemming Faber forklarer, at virksomheden blandt andet skal spørge sig selv, om den vil give medarbejderne lov til frit at surfe rundt eller teknisk blokere for de mest gængse porno- og musiksites på nettet.

"Adfærdsregulerende regler er fine nok, men det er dog ikke en løsning, der passer til alle typer virksomheder. Det må det enkelte firma vurdere for sig selv," siger Flemming Faber.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisonen søger en SAP-medarbejder til Roller & Autorisationer

    Københavnsområdet

    PlanBørnefonden

    Digital Solutions Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S