Allan Olesen skrev:
Da han læste en mail, som han var klar over, ikke var til ham, overtrådte han straffelovens paragraf 263. Han har uberettiget gjort sig bekendt med indholdet i en lukket meddelelse.
Du kan ikke anvende §263, da Dan ikke er brudt ind, har åbnet breve, eller brugt apparater til at aflure.
Han har siddet og fedet sig på sit købte og betalte sæde i flyveren, og §263 beskæftiger sig med dem der skaffer sig uberettiget adgang til lukket kommunikation vha aktiv handling.
Allan Olesen skrev:
Hvis man ved et uheld kommer til at kigge uberettiget i en lukket meddelelse, er tolkningen normalt, at man skal standse med at læse, når man opdager, hvad man er i færd med. Fortsætter man, er paragraf 263 overtrådt. Vores journalist fortsatte tydeligvis.
Det må du gerne dokumentere - §263 nævner intet om dette.
Allan Olesen skrev:
Da han videregav indholdet, overtrådte han sandsynligvis paragraf 264c og/eller 264d.
Nej, nej, nej...
§264 handler også om at
skaffe sig uberettiget adgang, evt. vha et apparat som en kikkert. Dan er havnet på sit flysæde på fuldt lovlig vis, og har fået tværet informationen ind i ansigtet.
Hvis nogen skal straffes, er det ophavsmanden til meddelelsen. Det er jo grov uagtsomhed at vifte med fortrolig information omhandlende andre end en selv, på et offentligt sted.
For §264d's vedkommende kunne du have haft en pointe, hvis ikke lige Dan havde været så sparsom med oplysningerne. Han har jo kun viderebragt hvad der ellers vil kunne komme til offentlighedens kendskab ad andre veje.
Allan Olesen skrev:
Det sker af og til, at journalister frikendes for en lovovertrædelse, hvis retten har fundet, at historien var vigtig nok. F.eks. må man gerne trampe rundt i Svend Aukens have, hvis formålet er at dække en demonstration/happening på stedet. Her blev journalisten frifundet (gammel historie, så du husker den sikkert ikke).
... at Dan har påtaget sig en journalistisk opgave ifm den lemfældige omgang med informationerne er yderligere en grund til at man ikke kan/bør komme efter ham.
Allan Olesen skrev:
Der er imidlertid flere andre sager, hvor journalister er blevet dømt for forholdsvis harmløse overtrædelser, som var nødvendige for at afdække et vigtigt problem (efter min mening).
F.eks. er en journalist blevet dømt for at gå gennem sikkerhedskontrollen i en lufthavn, skaffe sig en grillkniv i en restaurant og medbringe den til gaten, hvor den blev afleveret. Jeg synes selv, at det var ret vigtigt at få belyst en sådan inkonsekvens i lufthavnssikkerheden. Men retten mente ikke, at det var vigtigt nok.
Ligeledes er to journalister blevet dømt for at købe krysantemumbomber og aflevere dem til politiet. Formålet var at belyse forsyningskæden vedrørende ulovligt fyrværkeri i Danmark. Igen syntes retten ikke, at det var vigtigt nok.
Mon ikke det er din tolkning at retten ikke finder det vigtigt.
Så vidt jeg kan vurdere har disse journalister udsat sig selv og andre for fare på liv og levned ved de handlinger du gengiver.
Jeg er tryg ved at retten ikke tillader at man feks jonglerer med radioaktive brændselsstave på Strøget, blot man kan kalde sig journalist.
Så jeg tror retten har vurderet at der måtte være andre måder at dække de specifikke historier på - måder der ikke er til fare for menneskers sikkerhed.
Allan Olesen skrev:
Så kan vi jo give os til at sammenligne lovovertrædelsers alvor og historiers nyhedsrelevans:
Hvis man sammenligner strafferammer, vil man se, at brud på meddelelseshemmeligheden ( bøde eller op til 6 mdr. fængsel - stigende til 6 år ved skærpende omstændigheder) er en mere alvorlig lovovertrædelse end overtrædelse af fyrværkeriloven (bøde - stigende til 2 år ved skærpende omstændigheder).
Jeg har ikke kunnet bekræfte at "meddelelseshemmeligheden" som du kalder den, er et juridisk begreb. Du bedes derfor levere en mere specifik henvisning.
Det tætteste jeg har kunnet komme, er Straffelovens §152, som dog kun gælder for personer i offentlig tjeneste eller hverv. Det kan Dan ikke prale med at være, så vidt jeg ved.
Allan Olesen skrev:
Samtidigt vil jeg påstå, at historien om manglende påpasselighed med private emails ikke i samme grad som fyrværkerihistorien berettigede en lovovertrædelse.
Jamen du har jo slet ikke godtgjort at der er begået nogen lovovertrædelse, du har blot henvist til irrelevante paragrafer - så du kan ikke bruge den ikke-eksisterende lovovertrædelse som argument...
Allan Olesen skrev:
For det første er historien simpelthen for banal - vi ved jo alle, at andre kan kigge med, hvis vi sidder med en bærbar computer, så det er ikke meget nyhed i. For det andet mener jeg stadig ikke, at det var nødvendigt at sætte navn på personer eller firma for at få historien til at fungere.
Jamen det må du så mene.
Men idet du selv kan himle op om hvor fortrolig kommunikationen var, og hvor forfærdeligt det var at Dan kunne få adgang til den og videregive den, så må du medgive, at når Dan nu har manifesteret teorien ved at vise den i praksis, så har Dans historie rykket noget. Noget nyt, vel at mærke.
Allan Olesen skrev:
Vedr. din opfordring til, at jeg melder journalisten til politiet vil jeg kvittere med et uddrag af straffelovens paragraf 275:
"I de i §§ 263-265 nævnte tilfælde kan offentlig påtale ske, når den forurettede anmoder herom."
I dit første svar påstod du Dan kunne straffes. Det er faktisk deri kernen af vores diskussion består: Jeg mener
ikke han kan straffes, og du mener han
kan straffes.
Og nu lister du af med en kommentar om at han højst kan få en påtale (endda iflg paragrafer som slet ikke kan anvendes i den aktuelle sag)...
Hvis du har indset at Dan ikke kan straffes, så er du jo ikke uenig med mig længere!
Kan du så ikke bare indrømme at du tog fejl mht strafbarhed, og så kan vi lukke diskussionen...?
Log ind
Publiceret d. 18. juni 2008 kl. 12.02
| 
|
