TDC vil feje Nokias gratis musiktilbud af banen


Publiceret d. 18. juni 2008 kl. 15.32


Annonce:
 
ANNONCE:
 
TDC har kun et skuldertræk til overs for Nokias kommende indtog på det danske marked for net-musik, hvor Nokia er på vej med først Nokia Music Store og dernæst gratis-konceptet Comes with Music, hvor man får fri download af musik i et år med i købet af bestemte Nokia-telefoner.

"Der er ingen tvivl om, at Nokia er en kæmpespiller at få ind. Men Play er langt stærkere, når man kigger på konceptet," siger Søren Tvilsted, der står i spidsen for TDC Musik.

Danske Play er bygget på samme koncept som Nokias Comes with Music. I den danske net-butik betaler man nemlig på samme måde et fast beløb, hvorefter man kan downloade nærmest uhæmmet.

Mangler musik-aftaler
Søren Tvilsted mener, at Nokia-konceptet for tiden er hæmmet af, at finnerne ikke har indgået aftale med alle de store musik-leverandører i verden.

"Og Nokia mangler også de små lokale pladeselskaber. Men dem har vi," siger Søren Tvilsted, der dog erkender, at det står de små danske pladeselskaber frit for at indgå aftaler med andre butikker end TDC.

Nokias musikchef, Tommi Mustonen, anerkender blankt til Computerworld, at det er helt afgørende at få landet aftaler med lokale pladeselskaber, hvis selskabet skal gøre sig håb om at blive en seriøs spiller på det danske marked.

Søren Tvilsted fra TDC peger desuden på, at Nokia efter hans mening har et meget smalt kundekoncept, fordi Comes with Music indledningsvist vil blive indarbejdet i de dyrere telefonmodeller.

"Det er et meget smalt kunde-segment, som ikke downloader virkeligt meget, som det er tilfældet med de unge," mener han.

"Så i bund og grund frygter vi ikke Nokia, for vi mener, at vi har et langt stærkere koncept," siger han.

Han er imidlertid enig med Nokias Tommi Mustonen i, at det gratis 'flat rate'-musikdownload er vejen frem, når det handler om fremtidens musikmarked.

"Før skulle man overveje, om man ville betale for et nummer. I dag er det nok bare at tænke på et nummer, før man går ind og downloader det," siger Søren Tvilsted.

Han peger på, at der i april blev downloadet 1,9 millioner album fra TDC Play. I solskinsramte maj blev det hentet 1,7 millioner album.

"Til sammenligning bliver der solgt omkring 800.000 cd'er om måneden. Og Play er først lige blevet lanceret. Det bliver rigtigt stort," siger han.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Stockholm løber fra København, når det gælder vækst i it-branchen. Læs her, hvorfor svenskerne gør det bedre end danskerne.
9. februar 2012 kl. 11.43 | læs »

"Et af de største enkeltstående it-projekter i KMD siden kommunalreformen". Sådan betegner KMD selv dette it-projekt, som over 100 KMD-folk foreløbig har været inde over.
9. februar 2012 kl. 07.00 | læs »

Yahoo fortsætter restruktureringen og fyrer bestyrelsesformanden samt tre bestyrelsesmedlemmer.
9. februar 2012 kl. 11.02 | læs »

Snart vil danskerne for første gang nogensinde få et samlet overblik over alle statslige it-skandaler og -succeser.
9. februar 2012 kl. 09.01 | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Mobiltelefonen bliver et mere og mere udbredt arbejdsredskab for ledere og medarbejdere i alle...

Med indførelsen af et centralt device mangagement værktøj har Novo Nordisk forenklet den globale...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.