Indhold
LONDON, ENGLAND (IDG News Service)/15. marts 1999: Det svenske telefonselskab LM Ericsson har afsløret det første resultat af alliancen med computerproducenten Psion.
Ericsson, Nokia, Motorola og Psion startede i juni sidste år et samarbejde kaldet Symbian. Det nye mobile apparat er baseret på Psions styresystem EPOC, der er hjørnestenen i Symbian-alliancen.
Ericsson MC 218 vil også understøtte WAP, Wireless Application Protocol, en ny standard til styring af Internet-adgang på trådløse apparater.
Computeren får desuden e-mail, fax, SMS, Internet-browser, lommeregner og kalenderværktøj. Kommunikation til omverdenen sker via infrarød port.
Computeren er på markedet midt på året, siger Ericsson.
