Branchefolk: Vi har brug for flat rate nu

Teknologien er klar til at levere værdifuldt indhold til mobiltelefoner, men priserne for mobildata holder udviklingen tilbage. Flat rate er vejen frem, mener indholdsproducenterne.

Artikel top billede

Prisen for at hente data ned på mobilen er alt for høj og ugennemskuelig. Bare det at downloade et videoklip kan være en dyr affære, og det gør det problematisk at levere mobilt indhold, som ikke betyder store udgifter for modtageren.

Det mener producenterne af mobilt indhold, som er frustrerede over teleselskabernes forretningsmodeller.

Rent teknisk er der ikke noget i vejen for at gøre filmtrailere, spil og andet indhold tilgængeligt på nettet, men selv om der er tale om komprimerede udgaver, kan det hurtigt koste en bondegård at være online.

Svaret er ifølge procucenterne flat rate abonnementer, hvor der betales en fast pris, og så man kan hente al den data, man lyster, uden at skulle tænke på forbrug. Det er konklusionen blandt branchefolk, som var samlet til konferencen Mobile Copenhagen torsdag.

Markedsføring mod børn

En af de mest problematiske situationer foregår omkring den markedsføring, der normalt rettes mod den yngre del af befolkningen. Indlæringsevnen er høj, og der er derfor ikke noget praktisk i vejen for, at de kan udnytte de muligheder, mobilt indhold tilbyder.

Men hvis det ikke foregår under kontrollerede forhold, risikerer børnene hurtigt at bruge en masse penge, uden at opdage det. Og det er et problem.

”Det gør det meget svært at distribuere indhold via den mobile platform, før vi har vished om, at det foregår etisk, og er gratis for modtageren,” siger Nikki Sørensen, digital media manager for SF Film.

Selv om der findes flat rate abonnementer, er prisen for høj til, at det er tilstrækkelig udbredt.

Grundlaget er der

Frustrationen er særligt høj, fordi virksomhederne ved, at kunderne er klar til at bruge mobilt indhold i langt højere grad end nu, men viger tilbage på grund af priserne.

”I forbindelse med Tour de France sidste år, konverterede vi 33 procent af vores SMS-brugere til data, så der er helt sikkert interesse for det,” fortæller Jan Hoffmann, mobil manager hos TV2.

Den mobile platform har i mange år haft stigende interesse i erhvervslivet og indgår i de fleste markedsføringskampagner. Derfor er logistikken også på plads, og selv om mobile kampagner jævnligt lanceres, skal der holdes godt øje med hvad det er, man beder modtageren om at hente rent størrelsesmæssigt.

Samtidig er der geografiske begrænsninger, som gør det næsten umuligt at nå hele befolkningen.

Hvis udviklingen indenfor mobilt indhold og de tjenester, som kan leveres, skal vokse, er teleselskaberne altså nødt til at tænke i nye baner. Ligesom de tidligere internetopkoblinger er overgået til fastpris bredbånd, håber producenterne på, at det samme snart vil ske omkring mobildata.

”Vi har simpelthen brug for flat rate nu,” siger Jan Hoffmann afsluttende.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S