ITST åbner for lavere priser på mobilmarkedet

Mobilselskabernes engrospriser for at modtage opkald fra hinanden falder med over 12 procent. Det vil dog i første omgang ikke give lavere priser til kunderne, vurderer teleanalytiker.

Artikel top billede

I går besluttede IT- og Telestyrelsen at sænke de store mobilselskabernes engrospriser for at modtage opkald fra andre selskaber.

Prisen må fra 1. maj 2009 og mod udgangen af året højst være på 54 øre i minuttet hos TDC, Telia og Sonofon.

Det åbner, ifølge teleanalytiker Torben Rune fra Netplan, muligheden for nedsættelser af detailprisen til glæde for slutbrugerne.

"De store teleselskaber har dog fået det samme krav, hvilket ikke giver ét selskab en væsentligt fordel på markedet," forklarer han til Computerworld.

Han anser det som meget sandsynligt, at priskrigen på mobilmarkedet vil fortsætte i de kommende år.

"Den fremtidige priskrig på mobilmarkedet vil snarere skyldes konsolideringer eller teknologiske udviklinger snarere end reguleringer, lyder Torben Runes forklaring.

Vi venter og ser

Hos Danmarks største teleselskab, TDC, er man heller ikke villig til at rutte med rabatterne som følge af IT- og Telestyrelsens prisregulering.

"Prisnedsættelsen er jo forudsætningen for lavere priser, men vi sætter jo ikke bare alle vores produktpriser ned med 18 øre," forklarer afdelingschef for Jura og Regulering hos TDC, Anders Thomsen.

Han fortæller derfor, at TDC - i lighed med de andre teleselskaber - i stedet vil se på, om reguleringen kan komme specifikke produkter og kundesegmenter til gode.

3 har særstatus

På grund af sin status som klassens nye dreng har 3 fået reguleret priserne ned til 74 øre i minuttet fra de nuværende 92 øre i minuttet.

3 vil senest i 2011 få pålagt at opkræve de samme priser som de andre selskaber.

"Det er en glædelig udvikling for lige konkurrence og ikke mindst længe ventet," lyder det fra TDC's Anders Thomsen.

Yderligere nedsættelser på vej

IT- og Telestyrelsen har valgt at sætte engrospriserne for modtagelse af opkald fra andre teleselskaber ned på baggrund af en såkaldt LRAIC-model (Long-Run Average Incremental Cost), hvor styrelsen beregner omkostningsbaserede priser.

Styrelsen har siden 2006 løbende reduceret mobilselskabernes priser fra et niveau på over en krone i minuttet.

Og den forventer yderligere nedsættelser på engrosprisen i de kommende år, blandt andet fordi mobiltrafikken forventes at stige og fordi selskaberne agerer mere og mere effektivt på markedet.

Næste regulering af engrospriserne sker om et år.

Annonceindlæg fra Kommando

Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

Capgemini Danmark A/S

Client Partner - Manufacturing (M&LS)

Københavnsområdet

Patent- og Varemærkestyrelsen

Infrastrukturspecialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S