Tænker du på miljøet og skovene, når du printer?

Klima-it: Udskriv færre sider, og brug miljøvenligt papir. Printerproducenterne går mange veje for at mindske miljøbelastningen.

Artikel top billede


Arbejdsdagen er slut. Sidste mand på kontoret går forbi printeren og tager en stak uafhentede udskrifter, der ligger i bakken. Med et suk
smider han dem i papirkurven ved siden af. Endnu nogle træer har måttet lade livet til fordel for udskrifter, som ingen kommer til at bruge.

Den situation vil printerfirmaerne gerne undgå. Nu skal printerne til at være gode ved miljøet. Og kunderne efterspørger miljøvenlige løsninger. Den tendens har direktør Henrik Møller-Christensen fra Canon bemærket:

“For fem år siden var vores kunder udelukkende interesseret i prisen. Dengang var det typisk en indkøber, der havde ansvaret for at købe kopimaskiner og printere. I dag ligger ansvaret hos it-chefen, og nu møder vi krav om brugervenlighed, sikkerhed og minimal belastning på supporten. Og så er miljøvenlighed kommet ind i billedet, både fordi der er penge at spare, og fordi firmaerne begynder at få en miljøpolitik,” siger han.

Energiforbruget er et sted, hvor alle de store printerproducenter har sat ind. De nyeste modeller af printere er designet med henblik på at spare strøm.

De kan sættes på stand-by i perioder, hvor de ikke bruges så meget. Med tidsstyring kan man helt slukke printeren om natten – og tænde den igen, før den første medarbejder møder på arbejde.

Følg mig

Et andet værktøj, der kan mindske miljøbelastningen, er de såkaldte follow-me-printløsninger. Medarbejderen udskriver sit dokument til en virtuel printer. Dokumentet bliver først udskrevet, når medarbejderen går hen til en vilkårlig printer og fører sit medarbejderkort forbi en kortlæser.

Canon oplyser, at en virksomhed på den måde kan spare 14-15 procent af udskrifterne. Der bliver simpelthen lavet færre overflødige udskrifter. Hos advokatfirmaet Kromann Reumert er besparelsen helt oppe på 20 procent.

Færre udskrifter sparer ikke kun papir og toner. De mindsker også belastningen på udstyret, så det kan holde længere.

Henrik Møller-Christensen nævner en enkel metode til at spare papir på: Sæt printerne op til som standard at udskrive dobbeltsidet.

En anden mulighed er at ændre den måde, virksomheden kommunikerer med sine medarbejdere og kunder på:

“I gamle dage printede man typisk en mængde dokumenter ud fra centralt hold. De blev så sendt ud til folk med posten. Men i dag kan man sende dokumenterne elektronisk ud. Så kan folk selv afgøre, om de har brug for at udskrive dem,” bemærker kommunikationsdirektør Else-Marie Westh fra Canon.

Miljøvenligt papir

Man kan altså spare på papiret. Men det papir, som man vælger at udskrive på, kan også være miljøvenligt. Klaus Hieronymi fra HP’s Environmental Business Management Organization siger til IDG News Service, at to tredjedele af CO2-udslippet forbundet med printning kommer fra produktionen af papiret.

I slutningen af maj lancerede HP en global politik for papir. Den dækker både det papir, som virksomheden sælger, og papir til tryksager, reklamer, internt materiale og andet, der står HP på. HP’s papirpolitik bygger på seks principper (se infobox).

Sidste år lancerede Xerox et miljøvenligt papir. Produktionen af firmaets High Yield Business Paper bruger halvt så mange træer til som traditionelt printerpapir. Man kan omdanne op til 90 procent af træmassen til papir, hvor det normale er 45 procent.

Effektiviteten skyldes, at papiret fremstilles ved en mekanisk snarere end kemisk proces. På samme måde fremstiller man avispapir, papir til telefonbøger og lignende. Men hidtil har det ikke været muligt at opnå en papirkvalitet, der var egnet til brug i printere: Der har været problemer med støv og sammenkrøllet papir. De skulle nu være overvundet.

Det nye papir er lettere end normalt printerpapir, hvilket kan gøre transporten billigere. Til gengæld gulner papiret med alderen, så det er bedst egnet til udskrifter, der ikke skal arkiveres.

Papiret fremstilles på en fabrik, hvor maskinerne drives af vandkraft. Og da der bruges færre kemikalier og mindre vand end i den traditionelle, kemiske proces, er miljøbelastningen også mindre. Xerox anslår, at processen reducerer udslippet af drivhusgasser med op til 75 procent.

Analyser belastningen

Flere producenter stiller værktøjer til rådighed for virksomheder, der vil kende deres prin­teres miljøbelastning. I slutningen af juni kan man på HP’s websted finde HP Carbon Footprint Calculator for printing.

Ud fra oplysninger om firmaets printerbestand kan den anslå forbruget af energi og papir og konsekvenserne for miljøet. HP har også et værktøj til at sammenligne strømforbruget i egne og konkurrenters printere.

Xerox har udviklet en lignende Sustainability Calculator, der i begrænset udgave er tilgængelig på web. Begge firmaer tilbyder serviceydelser, der analyserer miljøbelastningen fra en kundes printere og kommer med forslag til forbedringer.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job