Danske it-virksomheder skal erobre Kina

Dansk IT og Innovation Center Danmark vil hjælpe danske it-virksomheder med at hoppe over den kinesiske mur. Målet er at matche danske it-udviklere med de største it-virksomheder i Kina.

Artikel top billede

Kina er ikke verdens nemmeste marked at gå ind på som lille, dansk teknologivirksomhed. Men hjælpen er nær.

Danske it-virksomheder får nu hjælp til at kravle over den kinesiske mur og måske få muligheden for at udvikle deres løsninger i samarbejde med Kinas største it- og teleselskaber.

Innovation Center Danmark under Udenrigsministeriet og IT-Branchen er gået sammen om at skabe kontakter mellem danske innovationsvirksomheder og de kinesiske sværvægtere.

Innovation Center Danmark i Shanghai har allerede indgået aftaler med 17 af Kinas største it- og teleselskaber.

De kinesiske virksomheder har hver især fremstillet en præsentation af sig selv, hvor de beskriver hvilken type teknologi, de arbejder med og søger efter. Den røde tråd er mobiltelefoni og trådløs teknologi, to områder, hvor danskerne tilfældigvis er stærke inden for innovation.

På mandag 30. juni inviteres interesserede virksomheder til orienteringsmødet 'IT-forretning i Kina' hos IT-Branchen i Børsen i København.

Der er gratis deltagelse i mødet, og man kan melde sig til her.

Danske løsninger kommercialiseres

”Vores projekt forsøger at åbne dørene til de største kinesiske it- og televirksomheder for danske it-udviklere, entreprenører og løsningsleverandører. Vi skal have de danske løsninger kommercialiseret yderligere rundt om i verden,” siger Claus Lønborg, der leder projektet for Innovation Center.

Der er lidt Davids kamp mod Goliath over det, mener han.

”Vi har taget fat på de helt store spillere i Kina, for eksempel China Mobile, som er verdens største mobilselskab, og pc-producenten Lenovo. Nogle af de kinesiske virksomheder kender vi i Danmark, andre har vi ikke hørt om. Fælles for dem er, at de er massivt store,” siger Claus Lønborg.

Han har henvendt sig til de største virksomheder og lovet dem, at han til gengæld for deres samarbejde vil støvsuge det danske marked for talent, og vide de kinesiske giganter, hvad danskerne har at byde på.

Åbne kinesere

”Kineserne har været meget åbne overfor projektet, så jeg har en liste over 17 af de helt store kinesiske virksomheder, der gerne vil mødes med de mindre danske virksomheder, der måske har den helt rigtige teknologi inden for chipdesign, mobilteknologi eller wireless.” fortæller Claus Lønborg.

De danske virksomheder, der er interesseret i etablere en kontakt med en kinesisk virksomhed, vil blive bedt om at lave en præsentation af sig selv.

Hvis kineserne så ser noget, de kan bruge, vil Innovation Center klare den fysiske del af kontakten, og arrangere en fire dages rejse til Shanghai, hvor danskerne kan møde deres potentielt kommende samarbejdspartnere.

Rejsen skal virksomhederne selv betale. Men de skal ikke bruge tid og penge på at skabe den første kontakt, for den er etableret allerede inden afrejsen.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job