Har du styr på mobil-regningen i ferien?

Surferi på nettet og mail-læsning på en eksotisk rejse kan blive en meget bekostelig affære. Læs her hvor meget det koster fra de femten mest populære rejsemål, og hvad du kan gøre for at spare.

Artikel top billede

Hvis du via din forretningstelefon ønsker at ringe hjem fra ferien ved Rødehavet eller udveksle feriebilleder med venner og familie fra liggestolen i Thailand, kan det blive en meget dyr fornøjelse for dig - eller din arbejdsgiver.

TDC-erhvervskundernes samtalepriser fra Egypten topper eksempelvis på listen over de mest populære rejsemål med en minutpris på 20 kroner.

Derimod må Telias erhvervskunder af med over 100 kroner for hver megabyte (MB) data de henter ned på mobilen i Thailand.

Faktisk er der stor forskel på, hvor meget det koster at ringe og surfe fra forskellige lande - og med forskellige mobil-selskaber.

Computerworld giver dig derfor oversigten over de 15 mest populære rejsemål med priserne fra de tre største mobilselskaber, TDC, Sonofon og Telia, der tilsammen sidder på 70 procent af mobilmarkedet i Danmark.

Data dyrest

Det er helt klart data over mobilen, der er det dyreste at benytte sig af i udlandet, hvor priserne uden for EU snildt løber over 50 kroner per MB.

Og datapriserne kan blive en endog meget bekostelig fornøjelse for de turister, der begiver sig ud i det fremmede, eksotiske landskab på egne hjul.

For hvis man benytter GPS-services fra en iPhone eller eksempelvis diverse Nokia-telefoner, forbinder de til Google Maps og downloader nye data, hver gang man skal have opdateret kortet.

Se, hvor meget brugen af mobiltelefonen koster fra dit rejsemål

Mobil-regning på 38.000 kroner

Operationschef hos selskabet Excitor, Mads Skalbo, påpeger desuden, at vedhæftede filer og selve synkroniseringen af e-mails også kan have en betydning for priserne.

"Hvis e-mails automatisk skubbes ud på telefonerne, når de modtages centralt, vil der være meget trafik og mange opkoblinger, der hver kan koste en del.

Hvis man alternativt har sat telefonerne op til at synkronisere med den centrale e-mail server eksempelvis hver halve time, vil det også løbe op," forklarer han til Computerworld.

Find de billigste operatører

Mads Skalbo foreslår derfor, at virksomheden udformer en mobilpolitik over for medarbejdere og ledere med arbejdstelefoner, der kan styres centralt.

Dermed undgår de at havne, som de to medarbejdere, der kom hjem fra Thailand og Sydfrankrig med regninger på henholdsvis 38.000 kroner og 17.000 kroner på grund af uheldige operatør-valg samt opkoblinger til nettet.

"Virksomheder bør overveje at finde to til tre godkendte operatører i de mest benyttede rejselande og informere medarbejderne om at bruge disse. Ellers kan man benytte et device management system, som giver mulighed for at styre brugere til de billigste operatører," lyder det fra Mads Skalbo.

Han forklarer endvidere, at virksomheden kan overveje at blokere for både brugen af den mobile webbrowser og slå den automatiske opdatering af mails fra, så feriesvage sjæle ikke bliver fristet til lige at skulle se, hvad kunderne spørger efter.

"For den øverste ledelse eller andre specialist-grupper anses dette muligvis ikke som acceptabelt. Men husk: Man kan jo altid ringe til folk, hvis der opstår kriser," fastslår Mads Skalbo.

Se, hvor meget brugen af mobiltelefon koster fra dit rejsemål

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S