Artikel top billede

Danske iPhone-folk blæser til mail-storm mod Telia

Telia er kommet under angreb fra danske iPhone-fans, der ønsker data-flatrate på iPhone-abonnementet. Teleselskabet mener, at debatten er unuanceret.

En gruppe af iPhone- og Mac-fans raser over, at teleselskabet Telia kun tillader gratis surfen op til 300 megabyte (MB) via sit iPhone-salg, inden man skal betale for data-trafikken.

10.000 personer har i følge folkene bag protesten meldt sig under fanerne hos det danske iPhone community, og de vil spamme Telias pressechef Rune Fick Hansen med standard-mails inden 11. juli, når iPhone-salget starter med en abonemmentspris på 599 kroner om måneden.

"Til sådan en pris forlanger vi helt konkret fri data," lyder det talsmændene Ulrik og Morten på hjemmesiden vildmediphone.dk.

I mailen til Telia opfordrer iPhone-gruppen teleselskabet til at se det fornuftige i, at man giver brugerne fri datatrafik, så Telia og de mange iPhone-fanatikere kan fortsætte "hånd i hånd i fremtiden".

Få daglige hjemmesider

Telia har ellers fortalt, at de 300 MB giver adgang til flere tusinde normale hjemmesider.

Men det får ikke Vild med iPhone-gruppen til at helme.

I stedet viser de pris-eksempler på, at brugen af Google Maps via GPRS koster 2 MB for at navigere omkring 50 kilometer fra Helsingør til København, samt at tv2.dk koster 5,5 MB.

"Det vil altså sige, at hvis man bruger sin iPhone uden bekymring, så snakker vi nemt fra 20 til 40 MB om dagen. Selvfølgelig varierer det fra person til person, men dette er også kun for at bevise at 300 MB er ALT for lidt. Man vil altid skulle gå og 'passe på'," skriver gruppen på sitet.

Unuanceret debat

Telias pressechef, Rune Fick Hansen, har siden weekendens begyndelse modtaget 229 næsten enslydende mails, der kræver flatrate på datapriserne.

Han forstår dog ikke helt, hvorfor afsenderne ikke ser de muligheder i gratis trafik via hotspots og downloads i privaten.

"Jeg er overrasket over, at debatten om de 300 MB er så unuanceret. 80 til 90 procent af alle downloads sker i hjemmet, hvor folk ofte har flatrate, og så har de altså også muligheden for at benytte gratis WiFi samt hotspots på rigtig mange hoteller, cafeer og biblioteker," lyder det fra Rune Fick Hansen.

Han har modtaget over 2.000 mails, der spænder lige fra varme hilsner til hade-mails.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere