Nye toplevel-domæner kan ændre dine hjemmesider

Nye toplevel-domæner kan ændre den måde, hjemmesiderne er opbygget på, men det tager lang tid, før effekten slår igennem, lyder vurderingen fra to eksperter.

Artikel top billede

Beslutningen om at åbne for adgangen til toplevel-domæner kan få indflydelse på hjemmesidernes opbygning.

Med et toplevel-domæne kan en virksomhed erstatte .dk med virksomhedens eget navn.

Det har fået Arla Foods pressechef, Theis Brøgger, til at spørge, om ikke domænenavne som arla.arla vil forvirre internetbrugerne unødigt.

Men selv om Arla og andre danske virksomheder ikke umiddelbart ser perspektiver i de nye domæner, kan to
markedsføringseksperter godt se visse muligheder.

Forvirring kommer af forkert brug

"Forvirring kommer af forkert brug, derfor tror jeg også, at det i visse tilfælde kræver ændring i hjemmesidernes arkitektur, hvis toplevel-domænerne skal komme til deres ret," siger Simon Wooller, kreativ director i reklamebureauet Saatchi & Saatchi, der blandt andet markedsfører Coca-Cola og Sony-Ericsson.

Han forudser, at virksomhedens hovedside på nettet vil få endnu mindre betydning, end den har i dag.

Når virksomhederne kan flytte deres navn om på den anden side af det sidste punktum i webadressen, giver det en ledig plads før punktummet, der kan anvendes kreativt.

Derfor forestiller Simon Wooller sig, at virksomhederne endnu mere systematisk vil henvise til specifikke sektioner på deres hjemmesider.

"Arla vil i mindre grad henvise til deres hovedside, men eksempelvis henvise til mathilde.arla i reklamer for virksomhedens kakaomælk," siger Simon Wooller.

"Virksomheder vil bruge enhver mulighed for at kanalisere kunderne mere præcist ind på hjemmesiden, fordi det kan give en konkurrencemæssig fordel," siger Simon Wooller.

Derfor tror han også, at Saatchi & Saatchi vil bruge det i den fremtidige markedsføring af virksomhedens kunder.

"Det er naturligvis svært at spå om fremtiden, men jeg tør godt vove pelsen og sige, at vi vil bruge
de muligheder, som toplevel-domænerne tilbyder," siger Simon Wooller.

Integration mellem offline- og onlineverdenen

Peter Svarre er informationsarkitekt hos reklamebureauet Hello Group. Han er enig i, at toplevel-domænernes mulighed for korte og let forståelige adresser kan kanalisere brugerne mere præcist ind på virksomhedernes hjemmesider.

"De korte og let forståelige adresser tilbyder især nogle muligheder, når der fra offline-verdenen skal henvises til webadresser, og det er naturligvis nogle muligheder, som man bør overveje, når man opbygger nye hjemmesider," siger Peter Svarre.

Han tror dog ikke, at topleveldomænerne vil ændre voldsomt på opbygningen af hjemmesiderne.

"Brugerne er ofte bedøvende ligeglade med webadressen, når de først er kommet ind på den ønskede hjemmeside. Og i dag bruger langt de fleste alligevel Google, når de skal finde rundt på nettet," siger Peter Svarre.

Hvis toplevel-domænerne får større indflydelse på opbygningen af hjemmesiderne, så tror Peter Svarre, at det har lange udsigter.

"De fleste internetbrugere har tillagt sig nogle rutiner, når de færdes på nettet. Det er rutiner, som ikke kan ændres fra dag til dag, derfor tror jeg ikke, at toplevel-domæner vil få nogen voldsom indflydelse på hjemmesidernes opbygning i løbet af de kommende år," siger Peter Svarre

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo