Brightpoint/Dangaard nedlægger hver fjerde stilling

Hver fjerde stilling forsvinder, når Brightpoint, den amerikanske ejer af mobildistributøren Dangaard, fyrer på tværs af grænserne i Europa. Op mod 75 ryger i Danmark heriblandt den administrerende direktør.

Artikel top billede

"Jeg har blandede følelser omkring det her, fordi jeg har brugt så mange år hos Dangaard," siger administrerende direktør Steen F. Pedersen, som er blandt de mange, der bliver fyret.

Brightpoint, en af verdens største distributører af mobiltelefoner, svinger leen over Europa og nedlægger op mod 325 stillinger.

I Brightpoints europæiske hovedkvarter, Dangaard, forsvinder mellem 50 og 75 medarbejdere heriblandt den danske administrerende direktør Steen F. Pedersen, hvis stilling som præsident for europæiske aktiviteter nedlægges.

"Jeg har blandede følelser omkring det her, fordi jeg har brugt så mange år hos Dangaard, men jeg ved, at beslutningen er rigtig for mig og for Brightspoint," siger Steen F. Pedersen, der i op til et år står til rådighed med henblik på at løse specifikke opgaver for Brightpoint/Dangaard.

Chefens ansvarsområde udvides

Ny chef er den hidtidige vicedirektør og præsident for Brightpoints internationale aktiviteter Michael Koehn Milland.

Koehn Milland bliver øverste chef for aktiviteterne i EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika) og derudover ansvarlig for forretningsudvikling med det klare mål at øge Brightpoints markedsandel på verdensplan.

I en fondsbørsmeddelelse til den amerikanske Nasdaq-børs skriver Brightpoint blandt andet om baggrunden for fyringerne:

"Som en naturlig del af processen med at integrere Dangaard tilpasser Brightpoint sine europæiske aktiviteter."

Herudover er det ingen hemmelighed, at salget af mobiltelefoner ikke har levet op til tidligere annoncerede forventninger.

Fyrer i resten af året

Helt konkret betyder planerne, at der skal afskediges i alt 275 til 325 medarbejdere heraf 50 til 75 i det europæiske hovedkvarter, der har til huse i den opkøbte mobildistributør Dangaard. Fyringerne sker løbende i resten af 2008.

Afskedigelserne sker ifølge pressemeddelelsen hovedsagelig inden for administration, HR, it, jura, finans og salg/marketing, så der skydes med spredehagl fra den amerikanske ejer.

Sammen med andre spare-initiativer forventer Brightpoint at kunne reducere sine udgifter med mellem 118 og 142 millioner kroner om året.

Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job