Her en Rejsekort-læser, der ikke er tilsluttet. De mange forsinkelser af den digitale billet koster nu direktøren jobbet.

Direktøren ryger på forsinket rejsekort


Publiceret d. 1. juli 2008 kl. 15.16 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Rejsekortet
Rejsekortet er et lille chipbaseret plastickort, hvorpå der er indsat et beløb. Inden man stiger på bussen eller toget, skal man registrere sig ved at vifte kortet foran en stander på stationen. Når rejsen slutter, gør man det samme igen, og så beregner systemet, hvor meget turen har kostet og trækker beløbet på kortet. Formålet er at gøre rejser gennem flere takstzoner og med forskellige transportmidler lettere og mere overskuelig for passagererne.

Rejsekort A/S
Bag udviklingen af rejsekortet står Rejsekort A/S, som blev stiftet i 2003 af HUR, DSB, Ørestadsselskabet IS, Storstrøms Trafikselskab, Vestsjællands Trafikselskab, Vejle Amts Trafikselskab og Nordjyllands Trafikselskab.
I dag er hovedaktionærerne:
DSB, Trafikselskabet Movia, Metroselskabet, Sydtrafik, Midttrafik, Nordjyllands Trafikselskab.
Rejsekort A/S' formål er at forestå etablering og drift af et elektronisk billetteringssystem til betjening af offentligheden inden for transport med tog, busser, Metro og andre kollektive transportmidler.
Leverandøren af rejsekortsystemet er et konsortium, East-West Denmark, der er ejet af Thales med 80 procent og Accenture med 20 procent.

I et forsøg på at undgå, at det stærkt forsinkede digitale rejsekort ender i en IC4-lignende skandale, skiftes direktøren ud.

Med øjeblikkelig virkning fratræder den administrerende direktør Niels Clemmensen og ind kommer Bjørn Wahlsten, bestyrelsesformand i Rejsekort A/S og salgsdirektør i DSB.

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kostede nogle søvnløse nætter, da tanken om mig som ny direktør for Rejsekort A/S opstod. For det nye job er bestemt en stor udfordring, som jeg er ydmyg overfor," siger Bjørn Wahlsten til DSB's interne blad.

Rejsekort og IC4
Rejsekortet, der skal erstatte papirbilletter med en elektronisk billet, har været ramt af masser af problemer siden kontraktunderskrivelsen i 2005. En pilottest af kortet skulle være indledt sidste sommer, men blev forsinket et halvt år, fordi leverandøren, konsortiet East-West, havde problemer med softwaren til systemet.

"Det er deres sidste chance for at levere. Tidsplanen skal holdes, ellers får det konsekvenser for kontrakten. Ultimativt kan det føre til, at den ophæves," siger DSB's administrerende direktør Søren Eriksen til Berlingske Tidende.

Direktøren kæmper også med de forsinkede IC4-tog. Her fik leverandøren for et par uger siden det ultimatum, at hvis ikke 14 togsæt af de fem år forsinkede IC4-tog leveres inden maj 2009, ophæves kontrakten.

Forklaringen mangler
På trods af, at tidligere pressemeddelelser temmelig entydigt lægger skylden for de store forsinkelser på leverandøren konsortiet East-West med Thales som hovedleverandør, er det alligevel rejsekortets direktør, der ofres.

For eksempel har Rejsekort A/S tidligere leveret følgende svada:

"Konsortiet arbejder ikke godt sammen. East-Wests planlægning og projektstyring er for dårlig, hvilket umuliggør en effektiv arbejdsrytme, lyder anklagerne fra Rejsekort A/S, der konkluderer at:

"Tilliden til leverandøren er dalet gennem et stykke tid."

Bjørn Wahlstens øjeblikkelige overtagelse af ansvaret i Rejsekort A/S er et led i en omfattende chefrokade hos statsbanerne.

Den store rokade
Eksempelvis overtager Anne-Lise Bach Sørensen, der hidtil har være chef for DSB Kundecenter, ansvaret for salg af, mens ansvaret for togpersonalet overtages af tidligere trafikchef i DSB og DSB First, Erik Christensen. Samtidig stopper underdirektør i HR Hans Munck, der afløses af Susanne Mørch Koch, der kommer fra KPMG.

"Vi skal have Rejsekortet til at lykkes. Bjørn Wahlsten er den bedste til at køre projektet i mål, og derfor får han den opgave. Da vi ikke har nogen enkeltperson til at erstatte ham, har vi valgt at dele hans ansvarsområde op i to - med Erik Christensen som ny chef for togpersonalet og Anne-Lise Bach Sørensen i spidsen for Salg," siger Frank Olesen, DSB-direktør til bladet DSB i dag.

Sidste nyt er, at cirka 20 busser bliver hægtet på systemet, så pilot-pendlerne kan bruge deres chipbaserede rejsekort i både tog og busser på nogle ruter mellem Roskilde og Holbæk.



Alle artikler om:
RFID, Digitale Tendenser, Samfund, Erhverv


Kommentarer - Debatoversigt


Samme problem i Oslo
1 indlæg

Det norske computerworld skrev forleden om de samme problemer i Oslo med elektronisk billettering, hvor løsningen har samme leverandør og også flere opdragsgivere:

http://www.idg.no/ (...)

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.