DK Hostmaster vil slås til sidste blodsdråbe for .dk

Difo-formand Mads Bryde Andersen er klar til at kæmpe videre om retten til administration af .dk-domænet. Flere medlemmer overvejer dog at springe over til rivalen dotDK.

Artikel top billede

Selv om organisationen dotDK med selskabet Affilias står som foreløbig vinder af den fremtidige administration af det danske intetnet, så har rivalen DK Hostmaster langtfra kastet håndklædet i ringen.

"Løbet er slet ikke kørt om administrationen af .dk-domænet, selv om dotDK lige nu står med en fordel. Men vi er klar til anden halvleg," siger formand Mads Bryde Andersen fra DK Hostmasters moderselskab, Dansk Internet Forum (Difo).

Han begrunder optimismen i, at dotDKs udbud i lighed med DK Hostmasters ikke er gået glat igennem hos IT- og Telestyrelsen.

DotDK opfylder ikke IT- og Telestyrelsens minimumskrav om at stille med en bred repræsentation fra private brugere, professionelle brugere og internetbranchen.

DotDK har fået en frist på 60 dage fra IT- og Telestyrelsen til at fremvise den brede repræsentation.

I hænderne på interesseorganisationer

DK Hostmaster lever derimod op til kravet om at stille med fire betydende organisationer fra de tre grupperinger.

"Både DK Hostmaster og dotDK er lige nu i hænderne på de organisationer, der i givet fald skal melde sig ind i dotDK for, at virksomheden kan løbe med administrationen. Man kan roligt sige, at det er interesseorganisationerne, der bestemmer lige nu," lyder vurderingen fra Mads Bryde Andersen.

Han afviser ikke tanken, om at Difos nuværende medlemmer også vil melde sig ind hos dotDK.

Vil ikke af sted på pris-raket

Flere medlemmer hos Difo har endnu intet hørt fra dotDK, men forventer en snarlig charmeoffensiv fra den nye forening, fordi de som medlemmer er oplagte emner med erfaring fra håndteringen af .dk-domænet.

DK Hostmaster uden nedetider

DotDK skal dog kunne tilbyde noget helt specielt, fordi medlemmerne er glade for på måde, som Difo og DK Hostmaster har administreret det danske internet på i de seneste ni år.

Men helt afvisende for et dotDK-medlemsskab er de ikke.

"Vi er nødt til at overveje, om vi skal melde os ind hos dotDK, fordi det er ekstremt vigtigt for det danske internetsamfund, hvem der bestyrer .dk-domænet," fortæller bestyrelsesformand Claus Hjorting fra e-handelsforeningen FDIH.

Han understreger dog, at dotDK's outsourcing af den tekniske del til det kommercielle amerikanske selskab Affiliates kan virke bekymrende.

"Affilias er jo i markedet for at tjene penge, og det er jo fint nok. Men vi vil ikke være med til at sætte de danske netbrugere på en prisraket, der begynder med en non-profit-organisation, som på få år udvikler sil at kræve markant højere priser for at oprette hjemmesider," siger Claus Hjorting.

Også Dansk Industri overvejer et skifte til dotDK, selv om organisationen er godt tilfreds med medlemskabet hos. Difo.

"Vi vil sætte os til forhandlingsbordet med tre konkrete krav: Retssikkerhed i spørgsmål om domænenavne, sikring af en lav pris på domæner samt en gennemsigtig og fornuftig ledelse hos dotDK," siger Direktør Tom Togsverd fra Dansk industris it-branchesammenslutning ITEK.

Foreningen Dansk IT er ikke afvisende overfor at kigge på en eventuel henvendelse fra dotDK, men direktør Tony Franke har umiddelbart svært ved at se Dansk IT som medlemmer hos dotDK.

"Vi er en åben forening, der lytter til gode argumenter, men jeg har endnu ikke set de gode argumenter for at skifte endnu. DK Hostmaster har kørt godt i ni år uden at være nede, og vi har en forretningsmæssig loyalitet, der bunder i gode erfaringer," siger Tony Franke til Computerworld.

Flere andre Difo-medlemmer - herunder Forbrugerrådet - overvejer situationen uden at have taget yderligere stilling til at melde sig ind hos dotDK.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos