Sverige sætter sikkerheds-politiet ind mod data-læk

Sverige sætter nu sikkerhedspolitiet ind i jagten på den FRA-medarbejder som lækkede hemmeligst-stemplet dokument om overvågning.

Artikel top billede

Det svenske sikkerhedspoliti Säpo skal hjælpe den omdiskuterede svenske myndighed, Försvarets Radioanstalt (FRA), med at finde den medarbejder, som i juni lækkede et afslørende hemmeligstemplet dokument.

Det skriver Sveriges Television.

Tirsdag kom det frem, at FRA mistænker en medarbejder for 16. juni at have lækket dokumentet til Sveriges Television.

Papiret er hemmeligstemplet, og derfor indleder Rigsadvokaten en forundersøgelse til en sag om overtrædelse af tavshedspligten.

Anklageren i sagen beder nu det svenske sikkerhedspoliti Säpo om hjælp til at efterforske, om personale ved Försvarets Radioanstalt har overtrådt tavshedspligten ved at udlevere et klassificeret dokument til Sveriges Televisions nyhedsmagasin Rapport.

Dokumentet blev brugt som dokumentation i en tv-afsløring aftenen før den svenske Rigsdag besluttede om den omdiskuterede FRA-lov skulle vedtages.

"I dette tilfælde bliver det sikkerhedspolitiet, fordi der kan være tale om oplysninger der er klassificerede," siger anklager Thomas Lindstrand til Sveriges Television.

Den såkaldte FRA-lov blev den 18. juni vedtaget i Rigsdagen med et snævert flertal. Men først efter en revidering som trak vedtagelsen langt ud på aftenen.

Loven har i mere end et år været omdiskuteret, fordi den giver Försvarets Radioanstalt vidtgående muligheder for at overvåge al elektronisk kommunikation som krydser den svenske grænse.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S