Min trivsel afhænger af at I alle trives

Vi skal begynde at se os selv som en del af et fællesskab, hvor vores egen trivsel afhænger af, at alle trives.

Jeg er klar over, at det kan lyde som en tåget hippiedrøm - men jeg kan argumentere for det:

I gamle dage, dengang økonomien var baseret på at udveksle fysiske produkter, var det sådan, at hvis jeg solgte det, jeg havde fremstillet, til en anden, så kunne jeg ikke selv nyde godt af det længere.

Det var dét, man kalder et nulsumsspil: Mængden af goder var endelig, så hvis nogen skulle have mere, måtte andre nødvendigvis have mindre.

Men: Når det, vi udveksler, er information, så bliver der bedre basis for et såkaldt plussumsspil, hvor begge parter i en transaktion ender med at have mere. Det er en af de yderst positive omstændigheder ved internettet, at det gør det meget let at opnå den form for win win-situationer.

Hele web 2.0-begrebet bygger på, at man kan få massevis af brugeres store og små bidrag til sammenlagt at fungere som en slags kollektiv intelligens. Web 2.0-logikken er, at vi tilsammen ved meget mere, end nogen enkelt person eller enkelt firma kan vide alene. Wikipedia, YouTube, blogs og supportsites er klassiske plussums-spil, hvor alle vinder ved at bidrage til det fælles bedste.

Der er en parallel til det i forretningsverdenen, hvor begrebet "open innovation" er kommet på listen over tidens obligatoriske buzzwords. Mange nye tjenester opstår, fordi to produkter, der hidtil har været set som helt adskilte, bliver kombineret - et eksempel er kombinationen af en iPod og et par Nike løbesko med en trådløs sender.

Fortsættes ...