Hvad laver et it-firma på Herrens mark?

Mens rekrutterings-krisen kradser i det danske it-landskab, vælger nogle at gå til fest på en mark - nærmere betegnet Roskilde Dyrskueplads, rammen om den årlige Roskilde Festival.

Artikel top billede

It-selskabet BEC deltager i Roskilde Festival for andet år i træk, fordi der kan scores kreative it-folk fra Roskilde og omegn samt points på medarbejder-tilfredsheden.

Selskabet stiller med 50 computere, 70 frivillige medarbejdere samt koner og kærester, der alle benytter nogle feriedage på at stå i de tre internet-caféer, som BEC fører sig frem med på årets festival.

"Vi har ikke problemer med at få fat i folk, men vi søger stadig. At vi så gør det på en lidt utraditionel måde, siger forhåbentligt bare noget om firmaet," fortæller BEC´s kommunikationsdirektør, Tom Espensen, til Computerworld ved selskabets ene internet-café i det østlige camping-område, inden han bliver afbrudt for at svare på et spørgsmål fra en festivalgæst om lønniveuaet i firmaet.

Tegneserie-firma

Cafeen er propfuld, og der er en 10 meter lang kø uden for.

Cafévæggene er prydet af selskabets tegneserie-striber med fiktive arketyper om autentiske hverdagssituationer i BEC.

Striberne er også blevet hustandsomdelt til 150.000 postkasser i Roskilde og omegn og ligeledes benyttet til at rekruttere nye hænder og hoveder til Roskilde-firmaet.

"Vi har medarbejdere, der bliver hængt lidt ud i tegneserien, men det er med et selvironisk glimt i øjet, der igen gerne skulle være med til at vise, hvilken type virksomhed vi er," forklarer Tom Espensen.

Og det har virket helt efter hensigten.

Tom Espensen fortæller, at BEC har modtaget 2.000 ansøgninger efter tegneserierne blev hustandsomdelt i november 2007 og ansat 250 personer i selskabet med knapt 1.000 ansatte inden for det seneste år.

"Vi mærker slet ikke noget til rekrutteringskrisen i vores firma, og har en meget lav afgang i prøvetiden, fordi folk allerede kender til firma-kulturen, inden de bliver ansat," fastslår Tom Espensen.

Uvis effekt på festivalen

BEC kan dog ikke helt sætte kroner og ører på, hvor meget festival-brandingen bidrager med på hverken bundlinje eller på medarbejder-antallet.

De fleste kender BEC

"Vi kender ikke helt effekten af vores festival-indsats, men den skal også ses som en del af den brede branding-satsning, hvor vi gerne vil gøre opmærksomme på vores navn" siger Tom Espensen.

En hurtig rundspørge blandt cafeens surfende festival-gængere afslører, at alle vidste, at det er BEC, der står for caféen.

Ingen kendte dog firmaet i forvejen eller, hvad det står for. En ung herre fra Odense med øjne så røde som to dåser flåede tomater troede, at BEC var internetudbydere, fordi firmaet har en internet-café.

På hjemmebanen i Roskilde er snakken en lidt anden.

Tom Espensen fortæller, at der ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Catinét er 73 procent af Roskilde-borgerne, der kender BEC.

"Den slags er meget vigtigt for os, fordi det er folk fra Roskilde og omegn, der måske en dag skal arbejde hos os på et tidspunkt," siger Tom Espensen.

Noget at være sammen om

Udover at festivalen fungerer som ekstern branding og medarbejder-rekruttering, er det vigtigt for BEC, at medarbejderne hygger sig.

"Roskilde Festival giver os jo virkelig noget at være sammen om, og den store frivillige arbejdskraft vidner noget om interessen i festivalen," siger Tom Espensen og forklarer, at der har været rift om billetterne.

Selskabet betaler mad og drikke til sine frivillige, der har tre vagter i løbet af ugen.

Tilmeldingen til festivalen er derimod gratis.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen