Virksomhederne skal betale

Tilbage til artiklen DanID møder ingen modstand


Millioner af danskere skal have en DanID-signatur i løbet af de næste år, og videnskabsminister Helge Sander lovede ved præsentationen af DanID, at den nye signatur bliver gratis for danskerne. Dette løfte sætter en ekspert dog et stort spørgsmålstegn ved.

Regningen for DanID bliver på en milliard kroner, og staten har kun betalt 200 millioner for sin del af aftalen. Resten skal selskabet DanID selv skrabe sammen, og den regning sendes videre til det danske erhvervsliv samt hr. og fru Danmark.

"Der er ingen tvivl om, at borgere og virksomheder selv kommer til at betale," siger Christian Wernberg-Tougaard, der er selvstændig konsulent og samtidig formand for Rådet for Større IT-Sikkerhed.

PBS: Der skal tjenes penge
Bankerne kommer i fremtiden til at sidde tungt på den digitale signatur. PBS, og dermed bankerne, er nemlig blevet eneaktionær i selskabet DanID, der skal drive og udvikle den løsning, som skal være garant for sikkerheden til et hav af offentlige myndigheder, finansvirksomheder og private webtjenester.

Telegiganten TDC, der har været drivkraft bag den digitale signatur, har nemlig meddelt, at det helt dropper sit engagement i DanID, og PBS har således den fulde kontrol over danskernes digitale signatur.

Monopolet kan blive et problem for det frie valg i Danmark, for der er nemlig bundet en massiv regning i enden på det nye folke-logon. Omkostningerne til udvikling og drift løber op i en milliard kroner over de næste fem år. Staten har indvilget i at betale 20 procent af dette beløb, svarende til 200 millioner kroner.

De sidste 800 millioner skal betales af bankerne. Det er gratis for borgerne at få en DanID, og så er der kun en gruppe tilbage til at betale regningen og fremtidens overskud til DanID: Det danske erhvervsliv.

PBS lægger da heller ikke skjul på hensigten med den nyindgåede aftale om DanID til befolkningen.

"Vi er gået ind i samarbejdet med henblik på at tjene penge," siger Søren Winge, pressechef i PBS, og tilføjer:

"Det er en pæn investering for bankerne, og den skal naturligvis tjene sig ind."

PBS ønsker ikke direkte at oplyse, hvordan pengene skal tjenes, men siger, at private firmaers køb af teknologien til brug i egne løsninger er den oplagte finansieringsmodel.

PBS er dog underlagt en årlig kontrol, der skal sikre, at der ikke tjenes alt for store beløb på DanID. Hvis det bliver en kæmpe forretning for bankerne, skal det i nogen grad afspejle sig i de priser, som bankerne tager for løsningen, fortæller Søren Winge.

Hverken IT- og Telestyrelsen eller PBS har ønsket at oplyse, hvor god en forretning det må være for bankerne, der har tilegnet sig eneret på at sælge produktet.
"Det er stadig uklart," siger Søren Winge.

Christian Wernberg-Tougaard er dog ikke i tvivl om, hvor regningen sendes hen.

"Det kan godt være, at signaturen skal være gratis, men det er danskerne, som kommer til at betale regningen, det er der ingen tvivl om."

"Derfor er det berettiget, at borgere og firmaer stiller krav om at få at vide, hvad den milliard bliver brugt til, for det lyder som en meget høj udgift til den løsning, man har valgt," siger han.

Christian Wernberg-Tougaard mener, at parterne burde benytte en betalingsmodel, hvor brugerne betaler pr. transaktion. En model, som man også kender fra Dankortet. Derved ville omkostningerne blive synlige for alle.

"Den valgte finansieringsmodel er ulden og ikke til at gennemskue," siger han.

Kontrol med priselastik
Centerchef i IT- og Telestyrelsen Palle H. Sørensen har stået i spidsen for forhandlingerne med DanID. Han forklarer, at der ikke er et eksakt mål for, hvornår DanID's priser er for høje. Det er en samlet vurdering, som Videnskabsministeriet skal foretage ud fra økonomiske nøgletal.

"Aftalen sikrer, at vi løbende kan følge udviklingen for prissætningen, så vi ikke får urimelige priser," siger Palle H. Sørensen og tilføjer, at blandt andet DanIDs overskudsgrad vil blive fulgt og sammenholdt med udviklingen i markedet.

Det er et marked, der er blevet bedre de seneste år. TDC, som altså valgte at kaste håndklædet i ringen samtidig med, at aftalen kom i hus, har haft det sure slid med at få den første digitale signatur op at stå.

TDC vil fokusere på kerneforretningen, lyder begrundelsen fra Peter Stig Andersen, direktør i Enterprise i TDC Business Nordic. For forretningen i signaturen var god nok.

"Vi har ikke haft prangende indtjening, alligevel har der i de seneste år været et mindre, men solidt, overskud. Fra den første investering til i dag har det samlet været en fornuftig forretning," siger Peter Stig Andersen.

Men de første år var ikke helt så gode.

"I to et halvt år var der sten på vejen, både fordi det var svært at få vækst i antallet af brugere og at få værdi på de portaler, hvor man skulle bruge siganturen," siger Peter Stig Andersen fra TDC. Den merværdi har stat, regioner og kommuner aflagt musketer-ed på at skabe med Borger.dk.


Tilbage til artiklen DanID møder ingen modstand