Opera lapper på helt ny browser


Publiceret d. 4. juli 2008 kl. 14.33 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Browserkrigens evige underdog, norske Opera, har udsendt en sikkerhedsopdatering til den nyeste udgave af Opera-webbrowseren. 9.51 kommer bare 14 dage efter den store 9.5-opdatering.

9.5 bød ellers på en række tiltag på sikkerhedsområdet. Blandt andet skulle det blive sværere at afvikle skadelig kode gennem browseren.

Indsatsen mod skadelig kode er dog netop blandt de ting, der har fået en ekstra tur med penslen i denne nye sikkerhedsopdatering.

En af de ting opdateringen lapper er et alvorligt sikkerhedshul, der kunne give adgang til at eksekvere skadelig kode. Opera har endnu ikke offentliggjort detaljer om fejlen. Danske Secunia karakteriserer fejlen som "highly critical".

En anden alvorlig fejl, der rettes med opdateringen er en fejl, hvor tilfældig data fra computerens hukommelse kunne vises.

Opdateringen indeholder desuden en lang række andre småopdateringer, der alle kan ses her.

Opera har tidligere vist sig kvikke til at lappe sikkerhedshuller, og har således ingen kendte åbne sikkerhedshuller efter den nyeste opdatering, ifølge Secunia. En statistik ingen af de andre større browsere kan gøre efter.

Opera 9.5 har høstet mange roser, og i løbet af bare fem dage havde 4,7 millioner netbrugere hentet den. Operas browserandel svæver dog stadig omkring en procent, langt bagefter Internet Explorer, Firefox og endda Apples Safari.

Opdateringen anbefales til alle brugere af Opera 9.5 og kan hentes hos Opera




Kommentarer - Debatoversigt


Naturligt følge af ny generation
1 indlæg

Det er ikke så underligt at Opera 9.5 krævede en opdatering for at virke optimalt, da browseren var baseret på en helt ny kerne. Faktisk er jeg overrasket over at der ikke var flere fejl og mangler.

Personligt var jeg plaget af en fejl der gjorde at transfer vinduet slugte så mange ressourcer at Opera efter noget tid ikke reagerede, men siden opdateringen til 9.51 har jeg endnu ikke oplevet nogen fejl.

For de der downloader Opera 9.51, eller har en tidligere version, kan jeg varmt anbefale at aktivere Operas talemodul og lege med stemmestyring af browseren. Det virker faktisk! Ikke alene er det noget der kan imponere kollegaer og venner, men personligt nyder jeg ikke at skulle bruge musen for at skifte mellem mine 9 favoritter. Jeg trykker blot på en knap og siger Opera dial og nummeret på siden. For de interesserede kan der læses mere på http://help.opera.com/ (...)

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Type: E-bog Sprog: Engelsk Sideantal: 70 Produktionsår: 2007

Uden data, dør virksomhederne. Udfordringen inden for datasikkerhed er at vide, hvor alle data...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.