Minister afkræver Sverige svar om overvågning


Publiceret d. 9. juli 2008 kl. 10.58 | Antal kommentarer (3)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
 
 
"Et svensk anliggende".

Så markant var meldningen fra videnskabsminister Helge Sander (V), da han i Folketinget blev spurgt, om han ville tage kontakt til den svenske regering, der netop har vedtaget en overvågningslov, der rammer PET, Folketinget, danske virksomheder og danske statsborgere.

På samme facon afviste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at han er i "besiddelse af oplysninger", der skulle få ham til at kontakte svenskerne.

Afviser indgreb
Afvisningen skete på trods af, at den danske telekommunikations-branche har tilkendegivet, at danskere vil blive ramt af den nye lov, og ITEK direkte har appelleret til regeringen om at få en form for garanti mod svensk overvågning af danske interesser.

En Appel, som både Videnskabsminister Helge Sander (V) og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) altså har afvist.

Men nu har den konservative justitsminister Lene Espersen altså tænkt sig at reagere i sagen.

Det fremgår af svar på spørgsmål i sagen om svensk overvågning fra Folketingets Retsudvalg til Justitsministeren.

I svaret fortæller Justitsministeriet, at man til brug for besvarelsen af spørgsmålene har "anmodet Justitiedepartementet i Sverige om en udtalelse om indholdet af lov om signalspaning i försvars-underrättelseverksamhet, herunder i relation til dansk internettrafik mv."

Dermed vil ministeren altså både indhente oplysning direkte fra svenskerne og tage initiativ til at undersøge, om den svenske overvågningslov rammer danske statsborgere.

S går ind i sagen
Et af spørgsmålene er stillet af Socialdemokraternes Morten Bødskov, der altså sammen med SF, De Radikale og Enhedslisten alle er bekymret over den svenske overvågningslovs konseskvenser i Danmark.

Spørgsmålet fra Morten Bødskov til Lene Espersen lyder:

Ministeren bedes redegøre for hovedindholdet af den i Sverige netop vedtagne såkaldte FRA-lov om bl.a. registrering af internettrafik, og hvordan delelementerne i denne lov enten er enslydende med eller forskellig fra de relevante dele af den danske terrorlovgivning.

Udover flere oppostionspoltikere er en række danske borgere også blevet bekymret over konsekvenserne af loven.

Af dokumenter, Computerworld har fået aktindsigt i, fremgår det, at to borgere inden for de sidste par uger direkte har kontaktet IT- og Telestyrelsen for at udbede sig svar om konsekvenserne.

I Sverige har over seks millioner borgere sendt protestmails til de svenske myndigheder.

Fortsættes ...
« forrige side
1 2






Kommentarer - Debatoversigt


"Svensk anliggende" (?)
2 indlæg

Jamme Lene dog...
2 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
This White Paper, written by IDC and commissioned by Symantec, focuses upon the importance of...

FastPass Password Manager tilbyder en integreret løsning, hvor brugerne kan administrere og...

FastPass gør det blandt andet muligt for dine slutbrugere at administrere deres egne kodeord på...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.