ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
I direkte konkurrence med selskabets partner-miljø - der ellers generer mere end 90 procent af Microsofts omsætning - vil selskabet nemlig fremover tilbyde at hoste løsninger for dets slutkunder, som Microsoft ellers traditionelt ikke har haft meget med at gøre.
Det sker som led i Microsofts nyere 'software + services'-strategi, der bygger på ideen om at tilbyder kunderne valgmulighed mellem at hoste løsningen hos Microsoft, hos en partner eller hos sig selv.
Netop 'software + services'-strategien er det helt hotte emne på Microsofts årlige partner-konference, som i disse dage finder sted i Houston, Texas.
De første spæde skridt er allerede blevet taget med lanceringen af det danskudviklede Live CRM på det amerikanske marked i april, som ifølge Dynamics-chef Klaus Holse Andersen har haft et 'godt uptake'. Du kan læse hele interviewet her.
Ifølge kilder betyder det, at CRM Live siden april har landet omkring 500 kunder - primært små og mellemstore virksomheder - på det amerikanske marked.
Nu er turen kommet til at udvide systemet til også at dække en række nye tjenester, som Microsoft vil tilbyde at hoste for næsen af selskabets egne hosting-partnere.
De omfatter Exchange, Sharepoint, Office Communications Server og Office Live Meeting.
"Dette er begyndelsen på en meget stor ekspansion inden for online-services," siger Christopher (Chris) Capossela, Microsofts øverste chef for Office, til Computerworld.
Fortsættes ...



