Dansk EU-politiker i kødet på svensk overvågning

Dansk medlem af Europaparlamentet tager nu sagen om svensk overvågning af Danmark op i EU.

Artikel top billede

Den mulige overvågning af danske myndigheder, virksomheder og befolkning som følge af den omdiskuterede svenske overvågningslov bliver nu en sag i EU-sammenhæng.

Den svenske overvågningslov er nemlig for streng. Det mener Karin Riis-Jørgensen, der er medlem af Europaparlamentet for regeringspartiet Venstre.

Samtidig er problemet, at loven risikerer at ramme andre end svenskerne selv, mener hun.

"Svenskerne må gøre hvad de vil. Problemet er, at vi også bliver overvåget," siger Karin Riis-Jørgensen.

Spørger EU-Kommisionen

Derfor har hun nu taget sagen om den svenske overvågningslov op i EU-regi.

Det sker med et spørgsmål til EU-kommisionen, hvor hun beder om svar på, hvad EU gør for at sikre, at EU-borgere ikke bliver underlagt overvågning, som er i strid med EU's databeskyttelsesregler.

"Jeg synes at det er problematisk at vi som borgere i et andet land bliver ramt af nogle love, som vi ingen indflydelse har på overhovedet," siger Karin Riis-Jørgensen.

Tager "svensk anliggende" op

Dermed gør Karin Riis-Jørgensen den sag europæisk, som videnskabsminister Helge Sander (V) har kaldt ]"et svensk anliggende" og statsminister Anders Fogh Rasmussen(V)har fejet af bordet, med henvisning til, at han "ikke er besiddelse af oplysninger, der giver noget grundlag for overfor den svenske regering at tage det omtalte spørgsmål op."

"Dermed er det også EU's anliggende. Derfor tager jeg det også op," siger Karin Riis Jørgensen.

Derfor mener Karin Riis Jørgensen ikke at hun går imod regeringspartiet Venstres politik på området ved at tage overvågningssagen op i EU.

Hun giver nemlig både videnskabsministeren og statsministeren ret i, at loven er et svensk anliggende. Derfor kan hun heller ikke gøre noget i forhold til Sverige siger hun.

"Men jeg kan bede EU om at sige, hvad de kan gøre, for at jeg som uskyldig borger på den anden side af Øresund ikke bliver ramt, siger Karin Riis Jørgensen.

Også justitsminister i spil

Tidligere er også justitsminister Lene Espersen (K) gået ind i sagen om den svenske overvågning og har i forbindelse med et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg rettet henvendelse til det svenske Justitiedepardementet for at få et svensk svar på følgerne af den svenske FRA-lov.

Justitsministerens tiltag kom efter at videnskabsministeren og statsministeren afviste en appel fra it-branchen om en garanti mod svensk overvågning af danske interesser.

Karin Riis Jørgensens spørgsmål er en del af et længere spørgsmål til EU-Kommisionen om overvågning.

Hun venter svar på spørgsmålene efter sommerferien.

Se Karin Riis-Jørgensens spørgsmål til EU-Kommissionen her.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo