Danske e-Boks er på vej ud i Europa

Danske e-Boks gør klar til at tilbyde elektroniske dokumenter til europæerne. Med giganterne KMD, PBS og PostDanmark i ryggen kan det blive en succes, vurderer ekspert.

Artikel top billede

Direktør Henrik Andersen fra e-Boks er klar til at erobre dokumenter i Europa.

Danske e-Boks vil til udlandet.

"Vi er blevet så modne, at det er tid til at se ud over landets grænser," siger Flemming L. Jensen, administrerende direktør i PBS, der sammen med KMD og PostDanmark står bag e-Boks.

Direktøren, der er tidligere bestyrelsesformand for e-Boks, forklarer, at PostDanmark, KMD og PBS alle har kontakter i udlandet, hvor efterspørgslen efter et lignende system er stort.

"Der har været stor interesse, selv om andre er mislykkes. Men e-Boks er en unik løsning og et dansk fyrtårn i EU. Nu skal fyrtårnet eksporteres", siger Flemming L. Jensen.

Naturligt at kigge ud over grænserne

I e-Boks' direktørkontor er udmeldingen mere forsigtig.

"Det er endnu for tidligt at sige, hvordan, hvornår og hvor vi begynder, men der arbejdes på modeller," siger direktør Henrik Andersen fra e-Boks.

Han forklarer, at e-Boks i Danmark har vist sin modenhed. Blandt andet giver selskabet nu omsider overskud.

"Vi har den tilgang, at vi vil have skruen godt i vandet i Danmark, inden vi overvejer udlandet. Det har vi nu," siger han.

Derfor er det naturligt at kigge ud over grænserne.

Henrik Andersen forklarer, at det bliver en stor udfordring, fordi andre lande ikke har den samme tradition for eksempelvis at bruge netbank.

"Så det er ikke bare lige sådan at gå til," siger han.

Et selskab med vokseværk

Sidste år havnede mellem 50 millioner og 60 millioner elektroniske dokumenter i danske borgeres e-bokse.

I Danmark bruger 1,7 millioner danskere e-Boks, heraf er de 70.000 virksomheder.

Derudover leverer staten og samtlige kommuner samt en række private virksomheder lønsedler til deres medarbejdere via e-Boks - i alt godt 900.000 lønsedler hver måned.

Giganter i ryggen

Selvom kun syv medarbejdere formelt er tilknyttet e-boks i dag, vil de store selskaber bag e-Boks hjælpe til med det udenlandske eventyr.

I første omgang er Norden interessant, men også resten af EU er spændende, lyder det fra direktøren.

Ekspert: Succes venter
Professor Kim Viborg Andersen fra CBS vurderer, at selskabet kan få succes i udlandet. Allerede i foråret 2007var han i Computerworld inde på de samme ideer om, at udlandet var den rigtige vej frem for e-Boks.

"Selskabet har jo skabt en unik position i Danmark og ligger lunt i svinget til at kunne blive endnu mere markedsdækkende i Danmark," siger han.

Udfordringen for den slags services som e-boks tilbyder er at fortsætte de gode takter og have et skarpt øje på tilsvarende tjenester i udlandet, forklarer han.

"E-Boks er jo forholdsvis sårbar for globale tjenester af samme kaliber. Det er en mulighed for e-boks at ekspandere til andre lande, men altså også en trussel mod dem," siger professoren.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S