Google-stiftere er konger af medieverden

Deres firma er amerikansk, den ene er russer og den anden amerikaner. Alligevel er de to Google-stiftere Sergey Brin og Larry Page de mest magtfulde personer i den britiske medieverden.

Artikel top billede

(Foto: Google)

Det er en russer og amerikaner, der regerer den britiske medieverden.

I hvert fald, hvis man skal tro den britiske avis The Guardian, der har kåret Google-stifterne Sergey Brin og Larry Page, som de mest magtuflde personer i den britiske medieverden.

På The Guardians årlige Top 100 over de folk, der har størst indflydelse på den britiske medieverden, giver de to Google-stiftere effektivt baghjul til Apples administrerende direktør Steve Jobs, der befindes sig på sjette pladsen, og Microsofts ditto Steve Balmer på syvende pladsen.

På listens anden og tredje plads finder vi henholdsvis chefen for medieselskabet BSKyB James Murdoch, søn af den australske mediemogul Rupert Murdoch, og BBC's generaldirektør Mark Thompson.

Tæt på at overhale tv

The Guardian begrunder valget af Sergey Brin og Larry Page med, at Google i dag er den absolut førende spiller inden for annoncesalg på nettet.

Det i en sådan grad, at Google alene i Storbritannien har annonceindtægter på 12,2 milliarder danske kroner, hvilket er på niveau med den store kommercielle britiske tv-kanal ITV.

The Guardian noterer sig også, at både den britiske premierminister Gordon Brown og den konservative udfordrer David Cameron har været gæster til Googles såkaldte Zeitgeist konferencer, hvor de to politiker ikke har forsømt muligheden for at rose søgegiganten.

På toppen for andet år i træk

Det er andet år i træk, at Google-folk topper listen.

Sidste år var det Googles administrerende direktør, Eric Schmidt, der sad på førstepladsen.

Men The Guardian har noteret sig, at mens de to stiftere i 2007 så ud til at ville føre en mere tilbagetrukket tilværelse, ser avisen nu tegn på, at de to stiftere igen er tilbage ved rorpinden.

Det i en sådan grad, at Larry Page endda har gjort sit indtog i sladderspalterne, hvor hans bryllup på Virgin-ejeren Richard Branssons private ø, Necker Island, fik stor opmærksomhed.

The Guardian liste bygger på en vurdering af personernes økonomiske, politiske og kulturelle indflydelse på den britiske medieverden. Se hele The Guardians liste her

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S