Svensk chef: Overvågning er nødvendig

FRA-chef har skabt ny debat med indlæg i svensk avis. Sverige ville være ilde stedt, hvis der kun kunne aflyttes ved mistanke om kriminalitet, mener han.

Artikel top billede

Generaldirektøren for den svenske overvågningsmyndighed Försvarets Radioanstalt har med et indlæg i den svenske avis SvD fyret godt op under den allerede stormomsuste debat om landets nye overvågningslov.

I artiklen stiller FRA-chefen Ingvar Åkesson blandt andet en lang række spørgsmålstegn ved følgerne, hvis Sverige ikke havde mulighed for at foretage efterretningsarbejde til støtte for regeringen, hvis der altid skulle foreligge mistanke om en forbrydelse, før efterretningen kan gennemføres.

"Skal aflytning mod udenlandske politiske militære magthavere kun være tilladt, hvis der foreligger mistanke om en forbrydelse?" spørger han i indlægget.

Den svenske overvågningslov har siden vedtagelsen i Riksdagen den 18. juni skabt massiv debat på grund af muligheden for overvågning. Men loven vil også betyde at Folketinget , PET og borgere i Danmark risikerer at Sverige ser med i den elektroniske kommunikation.

Statsminister Anders Fogh (V) har sammen med videnskabsminsiter Helge Sander (V) afvist en appel fra ITEK om garanti mod overvågning, men EU politikeren Karen Riis-Jørgensen (V) har selv taget sagen op i EU. Også Justitsminister Lene Espersen (K) har taget sagen op og afkrævet svenskerne en forklaring.

Konkret mistanke om forbrydelse

Ifølge Ingvar Åkesson hævder en del i debatten om FRA-loven, at aflytning kun burde kunne ske, når der foreligger mistanke om en forbrydelse.

Men det vil sidestille aflytning med de tvangsmidler, som efterforskende myndigheder har i kriminalsager. Og det er forkert, skriver generaldirektøren i SvD.

Konvention nævner undtagelser

Det er nemlig ifølge Ingvar Åkesson en fejlagtig opfattelse, at Europakonventionen kun tillader begrænsninger af frihed og rettigheder i forbindelse med kriminalitet.

"Tværtimod nævnes i artikel otte - den artikel som blandt andet beskytter retten til respekt for privatliv, hjem, og korrespondance - de formål for hvilke retten kan indskrænkes i følgende rækkefølge:

"Statens sikkerhed, den offentlige tryghed, landets økonomiske velfærd, forebyggelse af uro eller kriminalitet, beskytte af sundheden og sædeligheden eller beskyttelse af andre personers rettigheder og friheder," skriver han i Svd.

Bliver afhængig af andre lande

"Har regeringen ikke en berettiget interesse i at vide hvordan udenlandske magthavere agerer eller har tænkt sig at agere i forhold til Sverige og os svenskere?," spørger Ingvar Åkesson videre i debatindlægget, der i avisen har rejst en bølge af debat siden lørdag.

FRA-chefen konkluderer sammendragende, at hvis efterretning kun var muligt i forbindelse med mistanke om kriminalitet, ville Sverige ikke kunne skaffe efterretninger om den politiske og militære udvikling i nærområdet eller andre steder i verden.

"Sverige ville blive afhængig af andre lande, når det handler om den information som er nødvendig for regeringen for at kunne føre Sveriges udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Vil vi virkelig være det," spørger han i avisen.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS