Artikel top billede

Microsoft giver penge til open source

Microsoft giver tæt på en halv million kroner årligt til open source organisationen Apache Software Foundation.

Microsoft følger nu sin tale om øget åbenhed og samarbejde med open source-miljøet op med kolde kontanter.

I fredags blev Microsoft Platinum sponsor for Apache Software Foundation, hvilket blandt andet indebærer en årlig donation på 100.000 dollars (kr. 490.000) til Apache Software Foundation, som står bag en lang række populære open source-programmer.

Kodebidrag til open source

Det var på open source-konferencen OSCON at Microsoft annoncerede sit sponsorat for open source organisationen.

Foruden den kontante støtte til open source-projekter, annoncerede Sam Ramji, Microsofts open source-evangelist, også kodebidrag til open source-projekter.

Microsoft frigav en patch til ADOdb som er et populært databaselag som anvendes af PHP-applikationer.

Microsofts kodebidrag til ADOdb understøtter Microsofts database SQL Server.

ADOdb licenseres under open source-licenserne LGPL og BSD.
Ifølge Sam Ramji er kodebidraget Microsofts første til PHP-miljøet, men det vil ikke blive det sidste.

Da Microsoft tidligere på året frigav Server 2008 var det blandt andet med bedre PHP-understøttelse.

PHP som oprindeligt er udviklet af dansk-canadieren Rasmus Lerdorf er et populært open source script-sprog som anvendes i stor stil til webudvikling.

Garanti mod patentretssager

Derudover lader Microsoft flere protokoller i Windows Server og .NET framework være dækket af sit Open Specification Promise (OSP). Tilbage i september 2006 lancerede Microsoft OSP som er en garanti for, at Microsoft ikke vil anvende patenter mod open source software, der implementerer specifikationerne.

Den nyligt tiltrådte rådgiver vedrørende intellektuelle rettigheder hos Microsoft, Richard Wilder, giver her sin kommentar til OSP, der af nogle open source-udviklere stadig betragtes med mistro.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere