Dan,
Skype er ikke designet så det er sikkert. Det ved enhver med blot et minimum af indsigt i sikkerhed.
Det er et IM-system med centrale adressebøger og connections, dvs. SKYPE ved hvem der taler med hvem og dermed ved alle som med magt (legitim eller ikke-legitim) kan få adgang hertil det samme.
Vi ved f.eks. fra en sikkerhedskonference i Canada i 2004 at det Canadiske politi sammen med Microsoft har udviklet et system til intravenøst overvågning af alle de dengang kendte IM-systemer, dvs. din addressebog og opkald er en åben bog udenfor dansk jurisdikktion.
Om det kan aflyttes afhænger dels af om vedkommende har
- adgang til trafikken
- adgang til at dekryptere trafikken
Adgang til trafikken kræver enten en adgang til at opsnappe telepakkerne, dvs. kræver enten at teleselskabet og på tværs af teleselskaber at staten er involveret. Men hvis staten kan, så kan alle fordi det feed principielt er tilgængelig for misbrug også af tredjepart - overvågning kan ikke sikres.
Om pakkerne kan aflyttes, dvs. dekypteres afhænger dels af nøgle-etableringen og krypteringsmekanismen (hemmelig), samt om der er bevidst indbyggede svagheder eller andre mekanismer til at angribe systemet.
SKYPEs påstand er at de ikke har adgang til at opsnappe datapakkerne i et peer-to-peer netværk - jeg har ikke hørt dem sige at de eller andre ikke kan dekryptere pakkerne.
US's eksportrestriktioner mod stærk kryptering har i mange ås sikret at amerikanske selskaber ikke må eksportere kommercielle produkter der ikke kan aflyttes.
Metoder til bevidst indbyggede svagheder er der stribevis af eksempler på. F.eks. er der afsløret modeller hvor en stor del af nøglerne på forhånd er kendte, hvorved f.eks. en 64 bit nøgle reelt kun var på 48 bit og dermed relativt nem at bryde med de store NSA-computere.
I dag ville man næppe bruge så simple mekanismer, men NSA er kendte for skrupelløst at forsøge at introducere krypto som DE kan bryde (i den naive tro at f.eks. kineserne ikke lynhurtigt etablerer samme mulighed). Her er et instruktivt eksempel for hvor subtilt det kan gøres ved at random number standarden har en skjult bagdør.
http://www.schneier.com/ (...)Selv antaget at SKYPE opfører sig ordentligt (hvilket er urealistiske set i lyset af det massive pres som de autoritære kræfter i statsadministrationerne ligger på alle), så er SKYPE et softkey-system, dvs. det er åbent for at en udefra kommende kan introducere en lokal spyware-agent på din computer/mobiltelefon som på en eller anden måde åbner for aflytning. Nemmest ved at lække nøglen i en form for sideband kanal.
I dag må vi antage at politiet (og andre) både ved HVEM du taler med (1. prioritet), at det logges og dernæest også at det kan aflyttes.
For at modgå aflytning skal må nøglen og krypteringen IKKE være softkey styret, men ske i et device væk fra computeren. Og det skal være med en algoritme/protokol som ikke er brydelig indenfor et rimeligt tidsrum med selve meget stærke computerkræfter til rådighed.
(De kriminelle kan principielt sætte botnet systemerne til at gøre det samme - flere af disse er efter sigende strutureret til at kunne modtage en hvilken som helst opgave og fungerer dermed som et slags GRID-system).
Men selv hvis SKYPE er svag, så kan kriminelle og ressourcestærke spoofe SKYPE. Du sætter en ny engangskonto op og kontakter en anden på forhånd aftalt engangskonto. Det er præcis den måde mobiletelefoner bruges. En bedre måde at gøre det samme på er at hacke ind i andres SKYPE-adgange og gøre det samme på en af vedkommendes kontakter for dernæst at bruge en tilsyneladende uskyldig forbindelse til at kommunikere anonymt.
Dernæst bruger du gammelkendt teknologi i form af et headsæt med indbygget kryptering - en scrampler -, så ingen uvedkommende har adgang til krypteringsnøglerne. Sramplere er tilgængelige og udvikles jo til beskyttelse af millitær, kommerciel og poitisk kommunikation. De kriminelle har adgang til den slags.
Set fra SKYPEs synspunkt sender du derefter stærkt krypterede signaler i en svagt krypteret linje - en metode som altid kan bruges og først kan detekteres når man forsøger at lave aflytning på den svage kryptering, dvs. det kræver at ALT AFLYTTES per default for at finde ud af hvad som måske bør aflyttes.
Det demokratisk kriminelle er at staten ikke sikrer borgerne mod de kriminelle, men i praksis gør borgerne til nemme mål for alle. Den triste sandhed er at staten som har til formål at beskytte borgerne nu igen vendes til et våben.