Danskere snydt for OL på YouTube


Publiceret d. 5. august 2008 kl. 12.26 | Antal kommentarer (3)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Googles video-site YouTube har haft held i sprøjten til at overbevise IOC (the International Olympic Committee) om at få lov til dagligt at transmittere tre timers sammenklippet olympisk indhold fra arenaerne i Beijing.

Det skriver The Wall Street Journal.

Men der bliver ikke noget OL for danske YouTube-seere, fordi video-sitet blokerer for alle de lande, der på forhånd har sikret sig tv-rettighederne til legene. Derimod får indbyggerne i 77 lande uden tv-rettigheder - herunder Sydkorea, Indien og Nigeria - lov til at følge atleternes kamp om ædelt metal på nettet.

Sponsorer når ud til hele verden
YouTube har med transmissionen samtidigt lov til at indgå reklame-aftaler, men kun med de olympiske leges officielle sponsorer.

Med aftalen sikrer de olympiske sponsorer sig dermed, at de når ud til publikum i hele verden.

"For første gang i den olympiske historie vil vi have en fuldstændig global online dækning. Vi vil sørge for olympiske billeder til den unge generation af sportsfans, som allerede er på nettet for at finde underholdning," siger Timo Lumme, chef for IOC's tv- og marketing service, til The Wall Street Journal.

Ind i den olympiske varme
Indholdet vil være de daglige højdepunkter fra legene. YouTube har derimod ikke fået lov til at sende direkte fra Kina.

Og Google-firmaet ser dækningen mere som en investering end en indtægtskilde, fordi mange af de olympiske sponsorer næppe vil finde YouTube-målgruppen så interessant på grund af ringe købekraft.

Sammenlagt regner YouTube med kun at ramme omkring 200 millioner mennesker, fordi internettet ikke er så udbredt i målgruppe-landene.

"Det handler i virkeligheden mere om tilgængelighed. Hos YouTube håber vi at kunne få flere sponsor-aftaler med IOC i fremtiden," lyder det fra video-kanalens europæiske partnerchef Patrick Walker til The Wall Street Journal.

I Danmark dækkes de Olympiske Lege af DR og TV2.




Kommentarer - Debatoversigt


Er det ikke bare SKØNT at være dansker ??
3 indlæg

For endnu en gang at blive snydt!

Hvorfor kan vi ikke få lov til at følge med i OL når vi alligevel sidder i toget til og fra arbejde?
Eller har DR/TV2 eller hvem der nu har rettighederne tænkt sig at streame AL deres dækning online ?

For endnu en gang at blive snydt!


Ret skal være ret, det har ikke så meget med DR/TV2 at gøre, men at IOC har lavet en aftale med YouTube.

Og der er ca. 120 andre lande, for hvilket det samme gør sig gældende.

Men hvis man er lidt snild, mon så ikke man kunne proxye sig ud af problemet?

/Christian


Eller har DR/TV2 eller hvem der nu har rettighederne tænkt sig at streame AL deres dækning online ?
>
>
Klik ind på http://www.cybercity.dk/ hvis I vil se OL direkte.


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Nyudnævnt KMD-direktør skal lukke digitale huller og gafle gevinster i en ny KMD-storsatsning på skole-området. Læs her, hvad it-gigantens planer er med vores skolebørn.
25. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | (6) | læs »

I flere områder af landet skal et nu konkursramt firma være garant for bredbånds-forbindelser.
25. maj 2012 kl. 11.40 | læs »

I hundredvis af it-ansatte får i denne tid en fyringsseddel. Her er opskriften på at finde et andet job.
25. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.