IBM går i kødet på præinstalleret Windows

Pc-forbrugerne skal have mulighed for at fravælge Windows, mener IBM og førende Linux-distributører, der er gået sammen i en alliance for at sælge hver deres produkter.

Artikel top billede

It-mastodonten IBM har rottet sig sammen med verdens tre førende Linux-distributører, Canonical/Ubuntu, Novell og Red Hat, for at ramme Microsoft på et af Redmond-selskabets mest lukrative forretningsområder: Præinstalleret Windows på pc'er.

IBM og de tre Linux-distributører vil i samarbejde med deres hardware-partnere i 2009 levere muligheden for at undgå præinstalleret Windows og i stedet tilbyde blandt andet Lotus Notes og Lotus Symphony på et Linux-operativsystem.

Det skriver marketwatch.com.

"Det sløve salg af Windows Vista til virksomheder sammenholdt med den velafprøvede succes med nye typer af Microsoft-frie maskiner overalt i verden giver os en ekstraordinær chance for at markedsføre Linux," siger vicepræsidenten hos IBM's Lotus Software Kevin Cavanaugh til marketwatch.com.

Han understreger, at de fire partnere vil arbejde på at åbne mulighederne på desktoppen for at give kunderne frit valg med hensyn til styresystemer og applikationer.

Skræddersyede løsninger

Det nye firkløver vil levere en pc-pakke bestående af IBM's Open Collaboration Client Solution (OCCS), en Linux-distribution samt software fra lokale partnere over hele verden.

Linux vinder frem i England

Det endelige produkt vil kunne skræddersyes til specifikke kunde-grupper. Eksempelvis vil en service-virksomhed kunne få tynde klienter med Lotus's sociale software inklusive kontaktinformationer, hvorimod en offentlig institution måske i større udstrækning har brug for lokalt udviklet dokumenthåndteringssoftware.

Hele idéen med projektet er at få solgt Lotus-software samt supportløsninger fra Linux-distributørerne. Den forretningsmodel har vundet indpas i Østeuropa, hvor det østrigske it-firma VDEL opererer. Selskabet har solgt den slags løsninger til blandt andre det russiske postvæsen.

Linux vinder markedsandele i England

Præ-installerede Linux-distrubutioner vinder også markedsandele på egen hånd.

I England har Linux således erobret 2,8 procent af markedet på præinstallerede pc'er, viser en undersøgelse fra research firmaet Context.

Markedsandelen på 2,8 procent lyder ikke af meget, men det er et enormt hop fra de 0,2 procent, som de præinstallerede Linux-distributioner tegnede sig for i februar 2007 - samme tid som Windows Vista blev lanceret.

I Danmark er der endnu ikke den store efterspørgsel efter præinstallerede Linux-distributioner.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S