Region Nordjylland får en fælles BI-brille

Tema: I løbet af de næste tre år indfører Region Nordjylland en fælles it-platform, der er et væsentligt skridt mod en egentlig koncern it-arkitektur i den 11 kommuner store region.

Artikel top billede

Et nyt data warehouse i Region Nordjylland er et skridt på vejen mod en egentlig koncern it-arkitektur.

Over de næste tre år implementerer Region Nordjylland et data warehouse, som skal give regionen en langt bedre dokumentation af de informationer, ledelsen træffer sine beslutninger på basis af.

"I dag kan der være uenighed om, hvilke definitioner der ligger til grund for data forskellige steder i regioner. Med det nye system får vi det samme syn på verden overalt i organisationen," siger Simon Andersen, kontorchef, Region Nordjylland.

Han forventer, at det nye system får 50 til 100 brugere i regionens 11 kommuner.

Svar på væsentlige spørgsmål

Den fælles it-platform i form af et data warehouse leverer SAS Institute. Formålet er at samle data i et struktureret system, "der kan give svar på en række væsentlige ledelsesmæssige spørgsmål. "

"Væsentlige spørgsmål kan for eksempel handle om genoptræning på sygehusene. Sygehusene tæller antal hændelser på én måde, mens kommunerne ser lidt anderledes på det," siger Simon Andersen.

I stedet for at have disse data spredt i regionens afdelinger og forvaltninger, vil regionen samle det hele ét sted, ligesom ledelsen også vil være sikker på, at alle taler det 'samme sprog.'

"Vores ambition er at skabe et fælles beslutningsgrundlag, som hviler på et fundament af kvalificerede data. Man kan bruge lang tid på diskussioner, hvis der er tvivl om fakta, og den situation vil vi komme i forkøbet med denne investering," siger Anders Boje, økonomidirektør og konstitueret regionsdirektør fra Region Nordjylland.

Bedre ledelsesinformation

Nu i fuld skala

Regionen har haft disse teknologier og metoder i organisationen tidligere, men det er først nu, at de metoder samles og indføres i fuld skala i hele koncernen.

Kontrakten løber over tre år og koster "nogle millioner kroner over perioden" oven i de licensudgifter, regionen i forvejen har til SAS Institute.

Serverne står i regionshuset i Aalborg, og mens det tekniske vil være på plads i løbet af nogle måneder, vil arbejdet med at lægge data ind og generere viden på basis af data køre videre i det uendelige.

"Løsningen giver os en bedre ledelsesinformation til specielt sygehusene og afdelingsledelsen på sygehusene. Ved at bruge systemet aktivt får lederne måske øje på hidtil ukendte sammenhænge, der kan hjælpe med at udnytte ressourcerne bedre.," siger Simon Andersen.

ROI ikke afgørende

Der bliver ikke regnet på en egentlig ROI (Retur on Investment), men kontorchefen forventer, at ikke mindst bedre muligheder for at planlægge produktionen på sygehusene vil være penge værd.

"Samtidig er den nye it-platform endnu et væsentlig skridt på vejen mod en koncern it-arkitektur, som er et centralt element i professionaliseringen af it i Region Nordjylland," siger Simon Andersen.

Regionen forventer, at det nye vidensystem både kan levere faste rapporter til forvaltningerne og til topledelsen, og at løsningen også kan svare på ad hoc spørgsmål fra politikere og presse. Samtidig kan systemet bruges til avancerede analyser og dermed styrke regionens beslutningskraft på flere niveauer.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS