SKAT holder styr på forretningen med BI-løsning

Hos SKAT er forventningerne høje til en ny business intelligence-løsning, der skal gøre beslutningsprocesserne mere effektive.

Artikel top billede

SKAT har netop taget et nyt business intelligence-værktøj i brug. Det drejer sig om et såkaldt dashboard, der visuelt præsenterer udviklingen på en række udvalgte nøgletal.

Idéen er, at der skal være hurtigere og lettere adgang til relevante data for primært cheferne. Sådan har det nemlig ikke altid været, forklarer chefkonsulent hos SKAT, Eskild Linde Nielsen.

Opgør med træg arbejdsgang

"Tidligere havde vi ledelsesrapporter, der var spredt ud i både Word og Excel. Det var ikke særligt pædagogisk, for hvis man kun var interesseret i tallene på side 16, så skulle man sidde og bladre rundt," siger han.

Det er den arbejdsgang, der tidligere har været genstand for kritik internt i direktionen, hvor ikke alle har været lige tilfredse med det overblik, som det gav. Det skal der nu laves om på.

Derfor har SKAT købt sig til et nyt Business-intelligence-værktøj udviklet af BI-huset Affecto.

Det nye system lægger nøgletallene ned i grafiske præsentationer, som direktionen hurtigt kan klikke sig ind på. Og det indvarsler en ny tid med mere præcise informationer.

"Nu er frekvensen for, hvor hurtigt medarbejderne får data, langt højere. Der har tidligere været kritik af, at tallene ikke har været så tidstro, fordi der var en måneds forsinkelse på dem," siger han.

Ikke kun for chefer

Dashboardet er i øjeblikket mest tænkt som et værktøj, der skal hjælpe ledelsen med at lette beslutningsprocesserne.

Det har dog også andre perspektiver.

På længere sigt er det nemlig meningen, at alle medarbejdere i SKAT skal kunne bruge systemet. Det skal bidrage til en større forståelse af, hvad den enkelte chef sidder og arbejder med, forklarer Eskild Linde Nielsen.

"Idéen er at synliggøre over for de andre medarbejdere, hvad det er, man går og laver. Hvad er det, man bidrager med. Med en grafisk præsentation er det lettere at få det overblik," siger han.

Brugervenlighed til borgerne

Også SKATs kunder står til at kunne nyde godt af den nye teknologi. Den skal blandt andet gøre det lettere for borgerne at orientere sig i de mange informationer, der er tilgængelige på deres hjemmeside.

"På sigt vil vi også bruge den grafiske fremstilling til at lægge forskellig information ud på nettet. Hvor mange bruger for eksempel Tast-selv-service, eller hvor mange får medhold i klager," forklarer han.

Det bliver dog ikke lige i denne omgang. Implementeringen af det nye system koster nemlig nogle kræfter, og der er ikke ressourcer til at udbrede systemet yderligere for øjeblikket, erkender Eskild Linde Nielsen.

"Når man indfører sådan et nyt værktøj, så tager det tid at få opbygget kompetencer omkring det, men på den lange bane er det klart målet at få det udbredt," siger han.

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S