EU afviser iPod-konfiskering ved grænsen

Publiceret d. 8. august 2008 kl. 09.32 | Antal kommentarer (4)

Annonce:
 
ANNONCE:
 
Selvom du passerer igennem tolden med et par piratkopierede musiknumre, behøver du ikke frygte at tolderne snupper din afspiller.

Det slår talsmand for Europa-Kommissionen Martin Selmayr fast, efter at Computerworld i de seneste dage har beskrevet antipirat-aftalen ACTA, der i øjeblikket er ved at tage form.

"ACTA fokuserer ikke på enkeltpersoner. Det handler om organiseret kriminalitet og storsmugleri, som udgør en trussel overfor offentlighedens sikkerhed. Det handler ikke om at begrænse borgernes rettigheder eller at genere forbrugere," udtaler Martin Selmayr.

Kun et forslag
Der har ellers tidligere været fremsat forslag om, at tolderne skal kunne konfiskere og eventuelt destruere bærbare computere og lignende, hvis de har mistanke om, at der er materiale på, som er i strid med ophavsretten.

Forslagene er blevet offentligt tilgængelige i forbindelse med den såkaldte Anti-Counterfeit Trade Agreement (ACTA), som er ved at blive forhandlet på internationalt plan.

"Der findes allerede en klausul i EU-lovgivningen, som sikrer rejsende, hvis materiale i strid med ophavsretten ikke er decideret storsmugleri," siger Martin Selmayr.

RIAA's ønskeliste
Forslaget, som stammer fra den amerikanske musikindustris brancheorganisation Record Industri Association of America (RIAA), så ellers gerne, at tolderne hjalp til i kampen mod piraterne.

"Myndighederne skal kunne konfiskere materiale, som er i strid med ophavsretten, både indenlands og ved grænserne, uden anmeldelse," skriver RIAA i sit forslag.

Men i EU skal tolderne ikke bruge tid på at jagte hobby-pirater, siger talsmanden.

"Tolderne i EU-staterne, som til dagligt bliver konfronteret med narko-, våben- og menneskesmugling, har hverken tid eller ressourcer til at lede efter et par ulovlige musiknumre på en iPod eller bærbar computer," fortæller Martin Selmayr til Computerworld.

Alle artikler om:
Ophavsret, EU, Jura, Samfund

Kommentarer - Debatoversigt

Hvordan?
4 indlæg

Jeg sidder og undrer mig.

Hvordan skulle en tolder på noget plan kunne fastslå om en bærbar computer eller en tilfældig MP3 afspiller indeholder materiale som strider imod ophavsretten.

Jeg kender ingen der rejser rundt med hele sin CD samling, diverse licensbeviser etc.

CD samlingen er jo netop lagt på MP3 afspilleren, netop fordi man ikke vil slæbe rundt på CDere, og hvad med musik som man har købt online.....

Set fra mit synspunkt er det en umuligt opgave for en tolder at kunne definere, hvad er lovlig og ulovligt på en elektronisk enhed.

Jesper Pedersen skrev:

Og hvorfor skulle det afholde politikkerne fra af vedtage love der ingen forbindelse har i virkeligheden?

Stig Larsen skrev:
Og hvorfor skulle det afholde politikkerne fra af vedtage love der ingen forbindelse har i virkeligheden?

Ja, det ville ikke undre mig at dette ville blive en opgave for tolderne, da politikere ofte har lavet love som var hul i hovedet, rent udføringsmæssigt.

Men jeg tvivler også på at politikerne alene kunne finde på det. Det vil nok være RIAA og tilsvarende selskaber som til stadighed mener at piratkopiering alene er årsagen til den faldene cd/plade salg.

Jeg håber bare at der sidder nogen beslutningstagere rundt omkring med bare lidt fornuft som kan se at hvis toldere skal tjekke op imod 2000 musiknumrer når en person med en bærbar skal på rejse.

Jeg har et sted omkring 20.000 musik numrer, 90% kommer fra CD'ere og resten kommer fra online køb.
Det vil vel tage en tolder et par dage at verificere.

Edit:

Min kommentar er ikke en "toldere er dumme som en dør" kommentar. Toldere har bare ikke de rigtige værktøjer til denne opgave, og selvom de fik nogle, så kan de stadig ikke se hvilke cd'ere jeg har stående på hylden derhjemme, og lidt svært for en tolder i et andet land at få verificeret.

Jeg tvivler også på at tolderne rent faktisk vil have denne opgave. De har vidst også rigeligt at se til med deres nuværende opgaver :)

(jeg kender intet til toldarbejdet, det hele er rene formodninger)

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Nyudnævnt KMD-direktør skal lukke digitale huller og gafle gevinster i en ny KMD-storsatsning på skole-området. Læs her, hvad it-gigantens planer er med vores skolebørn.
25. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | (6) | læs »

I flere områder af landet skal et nu konkursramt firma være garant for bredbånds-forbindelser.
25. maj 2012 kl. 11.40 | læs »

I hundredvis af it-ansatte får i denne tid en fyringsseddel. Her er opskriften på at finde et andet job.
25. maj 2012 kl. 12.20 | læs »

White papers
Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.