Steve Jobs jubler: App Store er rødglødende


Publiceret d. 11. august 2008 kl. 09.03 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
I løbet af den måned, der er gået siden lanceringen af Apples App Store, er der blevet downloadet flere end 60 millioner applikationer.

App Store er et online-bibliotek med læssevis af programmer og spil til iPhone og iPod Touch, og selvom en stor del af indholdet kan hentes gratis, ser det alligevel ud til, at Apple har begået lidt af en kommerciel genistreg med software-butikken.

Steve Jobs afslører over for Wall Street Journal, at Apple i gennemsnit har solgt for en million dollars om dagen.

"Det her vil nå omkring en halv milliard (kroner om året, red.) inden længe. Hvem ved, om det måske vil være en markedsplads til en milliard på et tidspunkt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende i min karriere," siger Steve Jobs til avisen.

Udviklerne står til at tjene mest
Selvom App Store altså har godt gang i de virtuelle kasseapparater, er det ikke kun Apple, der kommer til at tjene penge på tjenesten.

Apple selv beholder nemlig kun omkring 30 procent af pengene, mens virksomhederne bag applikationerne beholder 70 procent.

Strategien er ifølge Wall Street Journal derfor snarere, at App Store kan hjælpe Apple med at gøre iPhone endnu mere populær og dermed øge salget. Det samme har gjort sig gældende i salget af iPods, der på mange måder er et resultat af den populære musikbutik iTunes.

"Telefon-differentiering plejede at handle om antenner og den slags ting. Vi tror, at telefonen fremover vil blive differentieret af software," forklarer Steve Jobs.

Mens App Store ser ud til at give bonus, har en anden ny lancering, MobileMe, været ramt af uheld siden lanceringen for godt en måned siden.

MobileMe-problemerne fik i sidste uge Steve Jobs til at komme med en offentlig undskyldning for, at tjenesten nok blev lanceret lige lovligt hurtigt.




Kommentarer - Debatoversigt


At være de første giver godt...
2 indlæg

Apple er de første, med deres iPhone og App store, der virkelig lukker om for mulighederne med en håndholdt.. Ingen har lavet noget ligende, og app store gør at der er ingen grænser, "en hver" kan sætte sig ned, og lave en application, og endda måske tjene penge på det.. Og som alle ved er der nok ikke noget der giver en større interesse for udviklere end hvis der også er penge i det..
- Godt gået må jeg sige :)

Jeppe Richardt skrev:
Apple er de første, med deres iPhone og App store, der virkelig lukker om for mulighederne med en håndholdt.. Ingen har lavet noget ligende, og app store gør at der er ingen grænser, "en hver" kan sætte sig ned, og lave en application, og endda måske tjene penge på det.. Og som alle ved er der nok ikke noget der giver en større interesse for udviklere end hvis der også er penge i det..
- Godt gået må jeg sige :)


Altså, nu har man i årevis kunne lave og distribuere, på ret så store sites endda, mobil applikationer; lavet i både java, flash lite og/eller python (de to sidste hører til i den "nemme" ende af udviklingspektret).
Apple har (som sædvanligt) ikke lavet noget nyt. De har bare markedsført det som noget nyt, og markedsført det ekstremt (plus at samtlige medier hopper på vognen fra day one).

Det her siger alt om Steve Jobs:
Vi tror, at telefonen fremover vil blive differentieret af software," forklarer Steve Jobs.

Eh ah hvaffornoget? "I" tror? Det gør så samtlige aktører på markedet og har gjort det i noget tid; de fleste ved bare ikke hvordan de skal tjene pengene (udover på reklamer, men den model er ikke så velegnet til mobilplatformen).
Noget helt andet er, at telefoner er OGSÅ defineret ud fra hvad de kan rent hardware mæssigt. I europa er vi noget mere hardware fikserede end f.eks. Japan, hvor det at kunne tilgå flest mulige (dokomo) services er det altovervejende argument for køb af en mobiltelefon.

Men anyway, det er da fint at Apple får banet vejen for mobile applikationer her i europa; det er et område vi i den grad halter bagud på. Jeg tror/håber dog ikke, at det varer ved for Apple (sagt som udvikler, idet Apples udviklingsplatform er noget værre snask og ikke kompatibelt med nogle andre platforme!)


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Stockholm løber fra København, når det gælder vækst i it-branchen. Læs her, hvorfor svenskerne gør det bedre end danskerne.
9. februar 2012 kl. 11.43 | læs »

"Et af de største enkeltstående it-projekter i KMD siden kommunalreformen". Sådan betegner KMD selv dette it-projekt, som over 100 KMD-folk foreløbig har været inde over.
9. februar 2012 kl. 07.00 | læs »

Yahoo fortsætter restruktureringen og fyrer bestyrelsesformanden samt tre bestyrelsesmedlemmer.
9. februar 2012 kl. 11.02 | læs »

Snart vil danskerne for første gang nogensinde få et samlet overblik over alle statslige it-skandaler og -succeser.
9. februar 2012 kl. 09.01 | læs »





 
White papers
I dette Computerworld webcast, ledet af Frank Deangelis, får du svar på alle spørgsmål vedrørende...

Mobiltelefonen bliver et mere og mere udbredt arbejdsredskab for ledere og medarbejdere i alle...

Med indførelsen af et centralt device mangagement værktøj har Novo Nordisk forenklet den globale...

 


Mest læste seneste uge

For under 100 millioner svenske kroner har svenskerne løst politiets it-problemer. I Danmark er budgettet sprængt med mere end 100 procent.

#Fail - sådan skal du ikke gøre. Se hvordan store virksomheder klokker i det på Facebook og Twitter.

Er du klædt på til succes, eller spiller tøjet ingen rolle på din arbejdsplads? Læs her, hvordan danske it-medarbejdere går klædt i virksomheder som Mærsk, Google og i en lille dansk kommune.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?

CSC mister sin største privatkunde i Danmark. Hundredvis af CSC-ansatte kan blive berørt.