Hoteller kan misunde fængslernes it-løsninger

Tema: Kriminalforsorgen har opbygget en central styring af fængselsvæsnet på tværs af 80 institutioner spredt over hele landet. BI-løsningen er forretningsdrevet og usædvanlig i det offentlige.

Artikel top billede

I fremtiden vil der blive indgået tættere samarbejde med andre institutioner som politi og domstole for at blive helt digitaliserede, siger Lars Thuesen, Kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen har taget udfordringen om en strammere styring af organisationen til sig i form af en velvoksen BI-løsning.

Opgaven har bestået i at opbygge et klientsystem til nemmere sagsbehandling og placering af indsatte, samt skabe et informationsbåret fundament for fakta-baseret ledelse.

Bedre end de største hoteller

Hele forretningsgangen omkring de indsatte er i dag fuldt digitaliseret, og al sagsbehandling foregår via it-systemer.

"Det er et vigtigt område for vores økonomi, og derfor har dette en central plads i vores strategi," siger Lars Thuesen, kontorchef i Kriminalforsorgen.

Styring af pladser og informationer om indsatte på tværs af 80 institutioner spredt over hele landet er et puslespil, der kan tage pusten fra selv den mest garvede logistik-chef. Men via den centraliserede BI-løsning har man gjort det til en strømlinet proces.

"Selv de store hotelkæder har grund til at være misundelige på vores placeringssystem," griner Lars Thuesen.

Ledelsen skal gå bag tallene

Ledelses-information er det andet ben i BI-løsningen.

Kriminalforsorgen har fundet frem til 10 faste målepunkter, der omhandler både personale, forretning og de indsatte. Herudover har man mulighed for at trække godt 50 nøgletal, der primært omhandler de indsatte.

Disse tal danner fundament for ledelsesbeslutninger og evalueringer med eksempelvis fængselsinspektørerne.

Tallene har dog ingen værdi i sig selv, de skal underbygges med en handlingsplan for hvordan, de skal bruges, lyder det fra kontorchefen.

Fremtidens projekter

"En af de vigtigste ting ved at have et BI-system er, at have gjort sig overvejelser om, hvad systemets informationer skal bruges til. Hvis man ikke har gjort det, er systemet efter min overbevisning intet værd," siger Lars Thuesen.

"Tal er fakta, der kan bringe problemområder frem i lyset, men for at løse problemerne kræves en professionel analyse," siger han.

En anden forudsætninger for succes er, at systemet bliver brugt. Dette har også været et af fokusområderne i udviklingsarbejdet, ikke mindst i valget af den næste generation af løsningen, hvor valget er faldet på producenten MicroStrategy.

"Det er brugervenlighed der tæller i dagligdagen, ellers kan man ikke lokke den enkelte fængselsfunktionær væk fra blyanten og over til pc'en," siger Lars Thuesen.

MicroStrategy er desuden et aktivt system, eksempelvis automatisk kan udsende rapporter til lederne. Hvis der er udsving i tallene, giver det en indikation om, at der er behov for at ledelsen handler.

Helt digital fremtid

Kriminalforsorgens løsning er et stort system for 5500 medarbejdere og 80 institutioner, hvor ledelsesgruppen dog er fokus-brugerne.

Arbejdet med løsningen har været i gang i snart ti år, og startede i 1999 hvor Kriminalforsorgen fik et ekstra økonomisk tilskud fra Finansministeriet til at udvikle it-infrastrukturen.

I dag har it-afdelingen en digitaliseringsgrad på omkring 40 procent, men arbejdet er ikke slut endnu.

Et af fremtidens projekter er en såkaldt e-billet, der skal følge en indsat fra anholdelse til endt straf.

Kriminalforsorgen har derfor indgået tættere samarbejde med institutioner som politi og domstole for at blive helt digitaliserede, forklarer Lars Thulesen.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Octocube Games ApS

CIFI Developer

Region Sjælland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Erfaren VMware systemadministrator til kritisk serverinfrastruktur

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS