Eksperter advarer mod borgerkort med fingeraftryk

Hvis det står til videnskabsminister Helge Sander, skal danskerne have et borgerkort, der baserer sig på fingeraftryk. Men eksperter advarer: "Det kan gå ud over sikkerheden."

Artikel top billede

Videnskabsminister Helge Sander og IT- og Telestyrelsen har ambitioner om, at danskerne skal have et borgerkort, der baserer sig på brug af fingeraftryk. Et såkaldt biometrisk borgerkort, der kan give adgang til et hav af offentlige og private services.

Men sikkerhedseksperter sår nu tvivl om sikkerheden ved sådan et borgerkort, hvis man vælger at lade et fingeraftryk træde i stedet for en pinkode.

Det er ellers en af de modeller, som IT- og Telestyrelsen overvejer.

"Vi gør os tanker om et borgerkort, hvor fingeraftryk kan erstatte en pinkode. Men vi er stadig på visionsstadiet, derfor kan mange ting nå at ændre sig og sikkerhedsløsningerne kan variere alt efter, hvilken service kortet skal bruges til," siger Palle H. Sørensen, leder af Center for Digital Signatur i IT- og Telestyrelsen.

Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS råder dog IT- og Telestyrelsen til ikke at stirre sig blind på en biometrisk løsning.

"Det er tyndt at tro, at løsningen udelukkende kan basere sig på biometri. Det er stadigvæk en meget ung teknologi i sikkerhedsmæssig sammenhæng, og kortet bliver nøglen til en lang række følsomme informationer. Derfor er det alfa og omega, at designet bliver sikkert," siger Peter Kruse.

Du kan ikke skifte fingeraftryk

Peter Kruse understreger, at det vigtigt at få sikkerhed for, at et fingeraftryk ikke kan kopieres. Fordi biometriens store svaghed er, at den i modsætning til en kode ikke er dynamisk.

"En kode er dynamisk. Det vil sige, at du kan skifte den øjeblikkeligt, hvis du finder ud af, at du er blevet udsat for misbrug. Men det er som bekendt væsentligt mere besværligt at få et nyt fingeraftryk," siger Peter Kruse.

Den bekymring er sikkerhedsekspert Ulf Munkedal fra sikkerhedsfirmaet FortConsult enig i.

"Biometriske løsninger er fede, hvis man bruger dem som supplement til en kode, men biometrien mangler dynamik. Derfor vil jeg advare mod, at man erstatter koder med eksempelvis et fingeraftryk," siger Ulf Munkedal.

Begge sikkerhedseksperter er enige om, at biometri kan være med til styrke sikkerheden ved løsningen - hvis det kombineres med en kode.

Kortet har lange udsigter

De sikkerhedsmæssige overvejelser kan være en medvirkende årsag til, at Helge Sander tidligere på ugen måtte erkende, at et biometrisk borgerkort ikke bliver aktuelt inden for de næste fem år.

Det er på trods af, at Helge Sander under det seneste valgkamp gjorde det klart, at det biometriske borgerkort vil blive et af hans store projekter i den kommende valgperiode.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Context&

    Når AI løber fra organisationen

    Teknologien udvikler sig hurtigere end virksomhedernes struktur, processer og ledelse kan følge med.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen