ANNONCE:
Det er nogle af de redskaber som EU ifølge en lækket rapport fra den såkaldte Future Group skal bruge i kampen mod terror frem til 2015.
Future Group-rapporten, der er udarbejdet af en række indenrigs- og justitsministre fra de seks lande som har præsidentembedet fra 2007 frem til 2009, foreslår desuden oprettelsen af et Euro-atlantisk pagt mellem USA og EU i kampen mod terror.
I praksis vil pagten betyde, at hele området for retlige og indre anliggender, eksempelvis spørgsmål om politi, immigration og databaser bliver et fælles område for USA og EU.
Det mener i al fald Tony Bunyan, der er redaktør hos den frivillige borgerretsorganisation Statewatch, som siden 1991 har holdt både EU og nationale regeringer i ørene.
Organisationen lækkede i weekenden den ifølge Statewatch hemmelige rapport til offentligheden.
Det skete efter at den britiske avis The Guardian afslørede indholdet af rapporten, som fremsætter en række kontroversielle forslag om antiterrorbekæmpelse i EU.
I denne uge dukkede rapporten også op på flere officielle EU-sider. Ifølge EU-kommisionens oplysningskontor i Danmark har rapporten nemlig aldrig været hemmelig, men har blot været ramt af et sommerferielukket EU.
Yderligere internetkontrol og spiondroner
Future Group, der blandt andet tæller den svenske justitsminister Beatrice Ask (M) og den svenske asyl- og migrationsminister Tobias Billström(M), foreslår i rapporten indførelsen af ubemandede spiondroner til brug for politi, mens "terrorristers stigende misbrug af internettet" ifølge rapporten skal stoppes.
Derfor har "kontrol af internettet en afgørende rolle", siger Future Group og slår samtidig fast at "yderligere overvejelser om foranstaltninger mod terroristers brug af internettet er uundværlige."
Indsamlede informationer og videoovervågning skal effektivt og hurtigt kunne deles mellem medlemslandende og tredjepartslande.
Derfor skal udstyr standardiseres for at opnå bedre interoperabilitet, "især indenfor videoovervågning, internettelefoni og politiets brug af ubemandende droner," mener EU-ministrene.
Fortsættes ...



