Hitman sparker døren ind hos Mærsk

Hitman klædt om til en omgang e-læringstimer skal gøre ansatte i A.P. Møller - Mærsk, Vestas og Danske Bank klogere. Det virker, lyder det fra Mærsk.

Artikel top billede

Umiddelbart forbinder man ikke computerspil som Hitman og Total Overdose med virksomhederne A.P. Møller - Mærsk, Vestas, Danske Bank og Jyske Bank.

Ikke desto mindre bliver effekter fra computerspillene i stigende omfang integreret i den e-læring de danske virksomheder køber hos firmaet Effective-Learning.

For lidt over tre år siden tog selskabet et kvante-spring på området, da det begyndte at lade sig inspirere af netop spilindustrien.

Siden da har Effective-Learning rekrutteret flere medarbejdere fra spilindustrien.

"Det betyder, at folk som tidligere har lavet spil som for eksempel Hitman og Total Overdose hos os har været med til at producere læringsløsninger til virksomheder som Vestas, A.P. Møller - Mærsk, Danske Bank, Totalkredit, Jyske Bank og Swedbank," siger direktør Kristian Rude.

Direktøren fortæller, at hele øvelsen går ud på, at selskabet kan levere mere interaktive, underholdende og spil-orienterede læringsløsninger til gavn for kunderne.

Selskabet har lavet undersøgelser af spil-effekten.

"Målingerne indikerer kraftigt, at interaktion, spil og underholdning er positivt korreleret med effekten af løsningerne," siger direktøren.

26-årige spiludvikler

Udvikler Bartlomiej Rohard Warszawski fra Effective Learning har interesseret sig for spil hele sit liv.

Han tror fuldt og fast på de såkaldte læringsspil.

"De er kommet for at blive," siger den 26-årige udvikler.

Han har studeret matematik på universitet og siden afsluttet en uddannelse på Danmarks Designskole, hvor der findes fag inden for både gameplay og spilgrafik.

Bartlomiej Rohard Warszawski peger på, at hvis alle de timer, folk bruger på at spille på computer, blev brugt til læring, ville vi være kloge.

"Tænk hvis man lærte noget samtidig med, at man spiller computer," siger han.

Hos A.P. Møller - Mærsk er man også glad for læringspillene.

"Vi har brugt e-læring i A.P. Møller - Mærsk i gennem flere år og er meget tilfredse med resultaterne. Det er ét element i vores indsats omkring læring og efteruddannelse og indgår som sådan sammen med andre metoder som eksempelvis rollespil og lege. Så e-læring er bestemt noget, vi vil bruge fremover," siger Ghita Borring, Group Communication, A.P. Møller - Mærsk.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job