Torsdagens aviser om it

Halvårsresultat skuffer TDC-chef. TDC er presset op i et hjørne. Internetportal skal skaffe ung arbejdskraft. Små virksomheder har også gavn af BI.

Halvårsresultat skuffer TDC-chef

TDC har tabt 3,4 procent af sin omsætning i det første halvår 2008. Det skuffer TDC's administrerende direktør, Jens Alder.

"Det er bestemt ikke tilfredsstillende, og det ser værre ud end vi ventede for et år siden," siger Jens Alder .

TDC's administrerende direktør er bekymret for udviklingen på markedet, men han er forsat optimistisk.

"TDC er en god case," slår Jens Alder fast.
(Børsen).

TDC er presset op i et hjørne

Forklaringen på TDC's dårlige halvårsresultat er ifølge analytiker Poul Jessen hos Danske Markets, at TDC er fanget i et ringhjørne.

TDC har solgt de fleste internationale aktiviter, og virksomheden har derfor ikke mulighed for at hente det tabte ind på udenlandske markeder.

Men det gælder ikke TDC's konkurrenter.

"Derfor rammes TDC hårdere af den faldende aktivitet på det danske marked," siger Poul Jessen.

Både det danske mobil- og bredbåndsmarked ser ud til at være mættet. Derfor ser mobilt bredbånd ud til at være et af de eneste produkter, hvor det er muligt for TDC at hente ny vækst, mener Poul Jessen.
(Berlingske Tidende)

Internetportal skal skaffe ung arbejdskraft

Navnet er XY-Workzone, og adressen er www.xyw.dk. Bag adressen gemmer der sig en internetportal, der skal gøre det nemmere for virksomheder at finde ung arbejdskraft og nemmere for unge at finde sig et fritidsjob, en elevplads eller en praktikplads.

Det er tre unge nordjyske iværksætterspirer, der har lavet portalen. Portalen har 500 registrerede brugere, og i løbet af i år har der været opslået 70 ledige jobs.

Endnu er det kun nordjyder, der har glæde af portalen.

"Vi bor endnu alle hjemme og har ikke mange faste udgifter. Derfor kan vi også sige, at vi kan leve af portalen, men målet er da at udvikle tingene, så vi om nogle år har en rigtig virksomhed," siger Mads Bundgaard, der en af de tre stiftere.
(Erhvervsbladet)

Små virksomheder har også gavn af BI

Business intelligence (BI) er ikke kun for store virksomheder. Små og mellemstore virksomheder kan have lige så meget gavn af en BI-løsning, det mener Brian Troelsen, der er senior analytiker hos it-analysefirmaet IDC.

"Små og mellemstore virksomheder kan bruge systemerne til det samme som store virksomheder. Business intelligencen handler om at bruge virksomhedens data til at skabe grundlag for at træffe intelligente beslutninger," siger Brian Troelsen.

Men hidtil har BI-løsninger været for dyre for små virksomheder, det mener Nikolaj Henrichsen der er direktør i it-firmaet Acinta, som har udviklet et mindre og billigere BI-system, der netop henvender sig til små og mellemstore virksomheder.
(Erhvervsbladet)

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S