Gmail-brugere igen låst ude af deres konti

For tredje gang på bare to uger har Gmail-brugere ikke adgang til deres konti på grund af serverfejl. Google-talsmand undskylder ulejligheden.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Brugere af Gmail, heriblandt de, der bruger Gmail til deres arbejde som en del af programpakken Google Apps, rapporterer igen om problemer med at få adgang til tjenesten.

Der begyndte at strømme rapporter ind på de officielle Gmail- og Google Apps-diskussionsfora allerede torsdag.

Det er tredje gang inden for de sensete to uger, at Gmail-brugere er blevet låst ude af deres konti på grund af login-problemet 'Serverfejl (502)'.

Midt i forrige uge blev et ubestemt antal både individuelle og Apps-brugere af Gmail ramt, og det tog Google omkring 15 timer at genoprette tjenesten for de ramte.

Mandag i sidste uge gentog problemet sig, og en bred gruppe Gmail-brugere blev igen ramt. Heriblandt organisationer, som bruger tjenesten som en del af den betalingsbaserede Premier-version af Google Apps.

Og i fredags var problemet her igen, ifølge adskillige meldinger fra brugere. Det er ikke klart hvor mange folk, der er blevet ramt af det seneste problem, men de, der går i detaljer med problemet på diskussionsforaene, beskriver problemet som længerevarende.

"Stadig nede efter 24 timer. Dette holdt op med at være sjovt for længe siden. Er der nogen brugere, der kan anbefale en anden e-mail-udbyder? Det er på tide at begynde at give vægt til vores ord og begive os ud efter grønnere græsgange," skriver en bruger, der identificerer sig selv som Howardf42, fredag i en tråd på Google Apps-diskussionsforumet, der er dedikeret til 502-fejlen.

"Besøg diskussionsgrupperne"

Talsmand for Google, Andrew Kovacs skriver i en e-mail, at "et lille antal" Gmail-brugere og "nogle" Apps-brugere blev ramt af problemet, der fredag aften stadig bestod, men som, der blev arbejdet på at udbedre.

"Vi ved, hvor vigtig Gmail er for vores brugere, så vi tager problemer som disse meget alvorligt, og vi undskylder for ulejligheden. Vi opfordrer enhver, der har tekniske vanskeligheder, til at besøge diskussionsgrupperne for Gmail og Google Apps, hvor vi poster status-opdateringer," skriver Kovacs.

Google er en stor fortaler for ideen om at levere applikationer og tjenester over internettet, hvilket populært er kendt som "cloud computing."

Men når virksomheder oplever tekniske vanskeligheder i deres datacentre og ydelsen og tilgængeligheden af applikationerne påvirkes negativt, kan it- og topchefer dog føle sig hjælpeløse, da de intet kan gøre for at genoprette tjenesterne, alt i mens deres slutbrugere råber på løsninger.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS