Domæne-sejren i hus for dotDK

Med over 10 tilkendegivelser fra forskellige internet-organisationer skal dotDK administrere det danske .dk-domæne i fremtiden. IT- og Telestyrelsen skal dog først afgøre, om organisationerne er reelle.

Artikel top billede

Domæneforeningen dotDK marcherer i dag sejrssikkert op til IT- Og Telestyrelsen med flere end 10 tilkendegivelser fra organisationer, der bakker op omkring foreningen og dens arbejde.

Hvis styrelsen godkender minimum fire ud af de mange foreninger som værende repræsentanter fra det danske internetsamfund, er kampen afgjort, og det bliver det dotDK, der skal administrere det danske toplevel-domæne .dk fra februar 2009.

Taberen er den nuværende administrator DIFO/DK-Hostmaster.

"Hvis ikke sejren var i hus før, så er den banket endnu mere på plads med de mange tilkendegivelser," lyder det fra en af de fire danske dotDK-stiftere Kim Viborg Andersen, der til daglig erprofessor ved Center for Anvendt ICT på Copenhagen Business School.

Han forklarer, at de sidste juridiske detaljer er blevet endevendt af foreningens advokat i fredags, og foreningen derfor nu har fået grønt lys til at aflevere underskrifterne.

Mørklagte medlemmer

Udover de minimalt fire tilkendegivelser, så er der fra IT- og Telestyrelsens side krav om, at der skal være repræsentanter fra tre forskellige lejre i det danske internetsamfund - de private brugere, de professionelle brugere samt selve internetbranchen.

"Vi har mere end en repræsentant fra hver gruppering, så vi er mere end dækket ind," siger Kim Viborg Andersen til Computerworld.

Trods glæden hos dotDK over, at kunne aflevere underskrifterne, vil Kim Viborg Andersen ikke ud med navnene på de mange medlemmer af frygt for at forplumre udbuddet.

Han vil kun røbe, at foreningen af Kommunale IT-chefer (KITA) bakker op omkring dotDK-foreningen, og at ingen DIFO-medlemmer har skrevet under på standard-tilkendegivelsen om at støtte dotDK, selvom den nye domæne-aspirant har mødtes med flere afmedlemmer fra DIFO.

Venter angreb

Samtidigt venter han nu på, at DIFO vil angribe navnene på støtte-listen som værende useriøse.

"Men det er jo ikke noget DIFO skal afgøre, det er helt op til IT- og Telestyrelsens at vurdere. De har allerede givet de tekniske specifikationer grønt lys, og nu er det altså sidste hurdle, som vi skal have klaret," siger Kim Viborg Andersen.

Rækker hånd ud

Deadline for tilkendegivelserne udløber først tirsdag den 26. august, og dotDK agter at søge opbakning fra endnu flere organisationer i mellemtiden.

Faktisk ser Kim Viborg Andersen meget gerne, at DIFO-medlemmerne henvender sig for at skrive under på idé-grundlaget.

"Der er jo ingen grund til, at DIFO-medlemmerne står i hjørnet og er mavesure over den tidligere afgørelse, og vi er i stand til at skaffe så mange tilkendegivelser. Vi byder meget gerne alle DIFO-medlemmerne velkomne i vores forening," lyder det fra Kim Viborg Madsen.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos