ANNONCE:
Forretningen
Franchicekæden ParadIS er en landsdækkende kæde af is-butikker, der i dag tæller 23 forretninger, der sælger hjemmelavet is efter italienske forskrifter.
Første gang is-kæden så dagens lys var i 2000, da den første butik åbnede i Nørregade i Århus.
Tre år senere fik København sin første ParadIS, og Jørgen Bjerre trådte samtidig ind i foretagenet.
Siden 2006 har is-kæden åbnet cirka syv butikker om året.
Første gang is-kæden så dagens lys var i 2000, da den første butik åbnede i Nørregade i Århus.
Tre år senere fik København sin første ParadIS, og Jørgen Bjerre trådte samtidig ind i foretagenet.
Siden 2006 har is-kæden åbnet cirka syv butikker om året.
"De sidste to år har vi ekspanderet med omkring syv butikker om året. For halvandet år siden havde vi ni butikker, nu har vi 23," siger Jørgen Bjerre, medstifter af ParadIS.
Før Jørgen Bjerre sammen med Thor Thorøe startede ParadIS, var han revisor i 10 år hos blandt andet Deloitte. Han står derfor for den administrative side af forretningen, herunder økonomidelen. En side af forretningen som var i fare for at lide nød under den voldsomme ekspansion.
"Det går hurtigt, og derfor var det en absolut nødvendighed at få et centralt styret system ind. Da vi har haft travlt med at ekspandere, har økonomisystemet måske været nedprioriteret, fordi vi ikke har haft tid. Det var vigtigere at få produceret og solgt is," siger Jørgen Bjerre.
Traditionelle systemer dyre
Jørgen Bjerre ønskede et centraliseret system, da hver enkelt franchisetager havde deres eget økonomisystem, hvilket skabte en del problemer.
"Det var planen, at vi skulle have månedsrapportering fra hver enkelt butik, men det kom aldrig rigtigt til at fungere. Butikkerne havde svært ved at fremsende balancer og så videre hver måned. De sendte balancer som pdf-filer eller Excel-regneark, hvilket betød, at vi fik en masse manuelt arbejde. Det var alt, alt for tungt," siger Jørgen Bjerre.
Derfor gik ParadIS i gang med at finde et økonomisystem, der passede til franchisekædens behov.
"Et af vores krav var, at systemet skulle være internetbaseret, så alle franchisetagere kunne gå på og få adgang til systemet," fortæller Jørgen Bjerre.
Samtidig skulle systemet være enkelt at bruge for franchisetagerne.
"Jeg har været revisor i 10 år og set en del økonomisystemer. De kan ekstremt meget, men samtidigt er de kæmpestore og komplekse. De rigtig gamle økonomisystemer som Pcplus var så simple, at enhver med bare lidt kendskab til regnskab kunne betjene systemerne. Det var ret afgørende, at vores kommende system var så enkelt at bruge, at man ikke skulle på tre dages kursus, inden man kom i gang," forklarer Jørgen Bjerre.
Valget faldt på det danske webbaserede økonomisystem E-conomic.
"E-conomic kan lige nøjagtigt de grundlæggende ting, og så kan man tilknytte ekstra ting, hvis man vil. Vores økonomisupporter, der er revisor, har været på introkursus i tre timer. Nu er han helt fortrolig med systemet," siger Jørgen Bjerre.
Det var ikke kun brugervenligheden, som spillede ind. Også prisen faldt ud til E-conomics fordel.
"Vi undersøgte markedet for de større, mere normale økonomisystemer. De var temmelig dyre overhovedet at komme i gang med, ligesom vedligeholdelses-omkostningerne var store," siger Jørgen Bjerre.
Fortsættes ...



